Enhver, der indfører noget i denne sag af vores [dvs. religionen], som ikke hører til den, så er det afvist
Islām er, at du bevidner Lā ilāha illā Allāh (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh), og anna Muḥammadan Rasūl Allāh (at Muḥammad er Allāhs Sendebud), at du opretholder Ṣalāh (bøn), giver Zakāt (obligatorisk almisse), faster i Ramadan, og udfører Ḥadjdj (pilgrimsfærd) til det hellige Hus , hvis du har evnen dertil
Sandelig, Allāhs ret over Hans tjenere er, at de tilbeder Ham og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og tjenernes ret over Allāh er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget ved Hans side
Den, der dør uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis. Og den, der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil træde ind i Helvede
Sandelig, du vil komme til et folk, der er af Skriftens folk. Når du ankommer til dem, så kald dem til at bevidne, at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud
Det mest lykkelige menneske med min forbøn på Dommedag er den, der siger: Lā ilāha illā Allāh (der ikke er nogen anden gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh), oprigtigt, fra sit hjerte eller sit indre.’”
Jeg er Den Uafhængige af alle partnere i forhold til shirk. Den, der udfører en handling, hvori han sætter en anden ved Min side, forlader Jeg ham og hans shirk (afgudsdyrkelse )
”Overdriv ikke i min ros, som de kristne overdrev i deres ros af Marias søn, (‘Īsā). Jeg er blot Hans tjener, så sig: 'Allāhs tjener og Hans Sendebud.”
Ingen af jer tror oprigtigt, før jeg er mere elsket af ham end hans far, hans barn og hele menneskeheden
”Lad mig være, når jeg lader jer være. Sandelig, de, der var før jer, blev kun ødelagt på grund af deres mange spørgsmål og deres uenighed med deres profeter
”Formidl fra mig, selv hvis det blot er én Āyah (vers), og beret fra Banī Isrā’īl (Israels børn) – og der er ingen synd deri – og den, der bevidst lyver over mig, lad ham tage sit sæde i Ilden.”
”Mon ikke der vil komme en mand, som der når en ḥadīth fra mig, mens han ligger tilbagelænet på sin divan, og siger: ‘Mellem os og jer er Allāhs Bog
”Gør ikke jeres hjem til grave, og gør ikke min grav til en festdag. Men send velsignelser over mig, for jeres velsignelser når mig, uanset hvor I end befinder jer.”
Sandelig, Jeg fralægger mig over for Allāh, at Jeg skulle have en khalīl (nær fortrolig ven) blandt jer, for Allāh, Den Ophøjede, har allerede taget Mig som khalīl, ligesom Han tog Ibrāhīm som khalīl
Ved I, hvad jeres Herre har sagt?" De sagde: Allāh og Hans Sendebud ved bedst. Han sagde: " Blandt Mine tjenere er der dem, der står op med troen på Mig, og andre som er vantro
Satan kommer til en af jer og siger: 'Hvem skabte dette? Hvem skabte dette?' indtil han siger: 'Hvem skabte din Herre?' Når han når dertil, så lad ham søge tilflugt hos Allāh og stoppe
Den, der viser fjendtlighed mod en walī (en nær ven og tjener af Allāh) af Mig, har Jeg erklæret krig imod. Min tjener nærmer sig ikke Mig med noget mere elsket af Mig end det, Jeg har gjort obligatorisk for ham
Jeg råder jer til Allāhs taqwā (gudsbevidsthed), og til at lytte og adlyde – selv hvis en abessinsk slave bliver sat over jer. I vil se stor uenighed efter mig, så hold jer til min Sunnah og til Sunnah fra de retledte, vejledte kaliffer
”Den af jer, der ser en forkert handling, skal ændre den med sin hånd. Hvis han ikke formår det, så med sin tunge. Og hvis han heller ikke formår det, så med sit hjerte – og dét er den svageste form for Īmān [tro].”
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – som er den sandfærdige og troværdige, fortalte os: "Sandelig, skabelsen af en af jer bringes sammen i hans mors livmoder i fyrre dage og fyrre nætter
Helvedet er omkranset af ash-shahawāt (begær og fristelser), og Paradiset er omkranset af al-makārih (det, man ikke kan lide)
Sig: 'Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh.' Jeg vil vidne om det for dig på Opstandelsens Dag
Min ḥawḍ (dam) er en måneds rejse lang. Dets vand er hvidere end mælk, dets duft bedre end misk (moskus)
”Hvis I sandelig satte jeres tillid til Allāh, den tillid som tilkommer Ham, ville Han forsørge jer, ligesom Han forsørger fuglene: De drager sultne ud om morgenen og vender tilbage med fulde maver om aftenen
O, Mine tjenere! Jeg har gjort uretfærdighed forbudt for Mig Selv, og Jeg har gjort den forbudt blandt jer, så gør ikke uret mod hinanden
Sandelig, Allāh har fastsat de gode og de dårlige gerninger, og derefter forklaret dette. Den, der har til hensigt at udføre en god gerning, men ikke udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som en fuldstændig god gerning. Hvis han har til hensigt den og udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som ti gode gerninger – op til syv hundrede gange – og endda mangedoblet mange gange yderligere. Og den, der har til hensigt at udføre en dårlig gerning, men ikke udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som en fuldstændig god gerning. Men hvis han har til hensigt den og udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som én enkelt dårlig gerning
Den, der handler retfærdigt i islām [ved at udføre gode gerninger], vil ikke blive holdt ansvarlig for det, han gjorde i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed). Men den, der synder i islām [efter at have omfavnet islām], vil blive holdt ansvarlig for både sine tidligere og senere [ugerninger i Jāhiliyyah såvel som islām].”
Sandelig, Allāh gør ikke en troende uret i nogen god gerning – han gives den[-s belønning] i denne verden, og han belønnes for den i det hinsides
O Adams søn, så længe du påkalder Mig og håber på Mig, vil Jeg tilgive dig for det, du har gjort, og Jeg bekymrer Mig ikke om det
O unge dreng! Jeg vil lære dig nogle ord. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil Han bevare dig. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil du finde Ham foran dig. Når du beder, så bed kun Allāh, og når du søger hjælp, så søg kun hjælp hos Allāh
fortæl mig en erklæring om islām, som jeg ikke vil spørge nogen andre end dig om." Han sagde: "Sig: 'Jeg tror på Allāh, og vær så standhaftig.'
”De fem Ṣalawāt (bønner), og fra fredag til fredag, og fra ramadan til ramadan, udsletter de [synder], som ligger imellem dem – så længe de store synder undgås.”
O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene
”Må Allāh vise barmhjertighed over den mand, som er imødekommende, når han sælger, når han køber, og når han opkræver gæld.”
”Der var en mand, der plejede at give folk dayn (lån). Han sagde altid til sin unge tjener: ‘Når du kommer til en, der er muʿsir (ude af stand til at betale), så bær over med ham – måske vil Allāh bære over med os
Den, der udfører hajj for Allahs skyld og hverken har seksuel omgang eller taler obskønt, og som ikke handler syndigt, vil vende tilbage [renset for synder] som på den dag, hans mor fødte ham
“Lad det, der vækker tvivl hos dig, være, og vend dig til det, der ikke vækker tvivl hos dig. For sandfærdighed bringer tryghed, mens løgn bringer tvivl
”Al-Wāsil [den, der opretholder slægtsbånd] er ikke blot den, der blot gengælder velvilje [som hans slægtninge har gjort mod ham], men Al-Wāsil er den, der opretholder båndene, selv når raḥim (familieforbindelsen) er blevet afbrudt
”Enhver form for berusende middel er khamr (alkohol/berusende drik), og enhver form for berusende middel er forbudt. Den, der drikker khamr i denne verden og dør, mens han er afhængig af det uden at have angret, vil ikke drikke det i Det Hinsidige.”
“Misund ikke hinanden, byd ikke hinanden op, had ikke hinanden, vend jer ikke ryggen til hinanden, lad ikke nogle af jer sælge oven på andres salg. Vær i stedet Allāhs tjenere – som brødre
”Den, der garanterer for mig (at han vil beskytte) det, der er mellem hans kæber (tungen), og det, der er mellem hans ben (kønsorganet) – for ham garanterer jeg Paradiset.”
Der må hverken være skade eller gengældende skade. Den, der skader andre, vil Allāh skade ham, og den, der gør tingene vanskelige for andre, vil Allāh gøre tingene vanskelige for ham
Der er fire karaktertræk: Den, der har dem alle, er en fuldstændig hykler, og den, der har ét af dem, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det: 1) Når han taler, lyver han; 2) Når han indgår en pagt, bryder han den; 3) Når han giver et løfte, svigter han det; 4) Når han strides, handler han umoralsk [han bliver uretfærdig og fornærmende].”
“Den, der lindrer en troende for en af dette livs vanskeligheder, ham vil Allāh befri for en af Opstandelsesdagens vanskeligheder
En muslims rettighed over for en anden muslim er fem: at besvare as-salām (fredshilsenen), at besøge den syge, at følge begravelsen, at svare på en indbydelse, og at sige yarḥamuk-Allāh til den, der nyser
Sandelig, Allāh elsker, at Hans rukhaṣ (lempelser) efterkommes, ligesom Han elsker, at Hans ʿazāʾim (obligatoriske pligter) efterkommes
”Når en tjener [den troende] bliver syg eller drager ud på rejse, bliver der skrevet for ham det samme [af belønning], som han plejede at udføre [af gode gerninger], mens han var hjemme og ved godt helbred.”
Lær ikke [søg ikke] viden for at prale med den over for de lærde, ej heller for at strides med de uforstandige
ville recitere ti Āyāt (vers) fra Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – men de ville ikke gå videre til de næste ti, før de havde lært, den viden og handling der var i disse [Āyāt (vers)]
Det vil blive sagt til den, der reciterer Koranen: 'Recitér og stig op, og recitér, som du plejede at recitere i denne verden, for din destination er ved den sidste Āyah (vers), du reciterer.'
Ville nogen af jer elske, at når han vender tilbage til sin familie, at finde tre store, fede hun-kameler?
O Abā al-Mundhir, ved du hvilken Āyah (vers) fra Allāhs Bog du har hos dig, som er den mægtigste?" Jeg sagde: " Allāh, der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham, Den Evigt Levende, Den Selvopretholdende." [Sūrah Al-Baqarah:2:255] Han sagde: "Han slog mig på brystet og sagde: 'Ved Allah, viden vil gavne dig, Abu al-Mundhir.'
”Sandelig, īmān (tro) slides i hjertet på en af jer, ligesom et klæde slides op. Så bed Allāh om at forny īmān (tro) i jeres hjerter
Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – hver nat lagde sig i sin seng, samlede han sine hænder, pustede let i dem og reciterede i dem: Qul Huwa Allāhu Aḥad (”Sig: Han er Allāh, Den Ene«), Qul a‘ūdhu birabbi l-falaq (Sig: Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre) og Qul a‘ūdhu birabbi n-nās (Sig: Jeg søger tilflugt hos menneskehedens Herre)
”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden
”Den mest fortræffelige dhikr (ihukommelse af Allāh) er Lā ilāha illallāh [Der er ingen gud, der er værdig til tilbedelse, undtagen Allāh], og den mest fortræffelige duʿāʾ (påkaldelse) er al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh).”
”Den, der møder Allāh uden at tilskrive Ham nogen som helst partnere, vil træde ind i Paradis. Og den, der møder Ham, idet han har tilskrevet Ham partnere, vil træde ind i Ilden.”
”Sandelig, Allāh vil udvælge en mand fra min ummah foran hele skabelsen på Yawm al-Qiyāmah (opstandelsens dag)
” O Allāhs Sendebud, jeg har ikke undladt nogen ḥājjah (større synd) eller dājjah (mindre synd), uden at jeg har begået det." Han sagde: ”Bevidner du ikke, at أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللهُ وَأَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ (an lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh) "Der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Hans Sendebud?
Vi finder i os selv noget, som hver af os anser for så alvorligt, at han ikke engang vover at udtale det." Han sagde: "Og har I sandhed fundet det?" De svarede: "Ja." Han sagde: " Det er det klare bevis på tro
” Handlinger er seks, og menneskene er fire. To, der medfører (et givet udfald), én for én, én god gerning [belønnes] med ti af dens lige, og én god gerning [belønnes] med syv hundrede
”Eksemplet på en munāfiq (hykler) er som et forvirret får mellem to fåreflokke: det søger mod denne en gang og mod den anden en gang.”
Sandelig, blandt timens tegn (dommedagen) er, at viden fjernes, uvidenhed bliver udbredt, utugt bliver udbredt, vin (alkohol) drikkes meget, mænd bliver få, og kvinder bliver mange, indtil der for halvtreds kvinder kun vil være én forsørger..”
Timen (Dommedag) vil ikke indtræffe, førend I bekæmper jøderne – indtil stenen, bag hvilken en jøde står, siger: ‘O muslim, der er en jøde bag mig – så dræb ham.’”
Timen [Dommedagen] vil ikke indtræffe, før solen står op fra sin vestlige retning. Når den står op [fra vest], og folk ser det, vil de alle tro på Allāh
Jeg vil opholde mig ved al-ḥawḍ (dammen), indtil jeg ser, hvem af jer der kommer til mig. Nogle mennesker vil blive taget væk fra mig, og jeg vil sige: ’O Herre, de er fra mig og min ummah
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – nævnte noget og sagde: "Det er på det tidspunkt, at viden vil forsvinde
Tro hverken på Bogens folk og fornægt dem heller ikke, men sig: ”Vi tror på Allāh og på det, der er åbenbaret for os
Der blev åbenbaret til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – da han var fyrre år
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vidste ikke, hvornår en sura var separeret, før Bismillāhir‑Raḥmānir‑Raḥīm – I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige – blev åbenbaret for ham
Den, der reciterer Koranen åbent, er som den, der giver Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) åbent, og den, der reciterer Koranen i hemmelighed, er som den, der giver Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) i hemmelighed
Er Han, som gjorde ham i stand til at gå på sine to fødder i denne verden, ikke magtfuld nok til at få ham til at gå på sit ansigt på Opstandelsens Dag?
”Hvad mener du, hvis jeg udfører de foreskrevne ṣalawāt (bønner), faster Ramadan, tillader ḥalāl (det tilladte), forbyder ḥarām (det forbudte)
Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de vidner: 'lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh' (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Muḥammad er Allāhs Sendebud), opretholder aṣ-Ṣalāh (bønnen) og at give Zakāt (den obligatoriske almisse)
Hvis folk fik medhold i deres påstande, ville nogle mænd gøre krav på andres rigdom og blod. Bevisbyrden ligger dog hos den, der fremsætter påstanden, og eden ligger hos den, der benægter den
Sandelig, Allāh og Hans Sendebud har forbudt salg af khamr (alkohol/berusende drik), al-Maytah (døde dyr), al-Khinzīr (svinekød) og al-Aṣnām (idoler)
Blandt de ord, som folk har bevaret fra de tidligere profeter, er: ‘Hvis du ikke skammer dig, så gør, hvad du vil.’
Al-Birr er [manifesteret i] god moral [Akhlāq], mens synd er det, der giver uro i dit hjerte [og får dig til at føle dig utilpas], og som du ville hade, at folk skulle få kendskab til
Har Allāh ikke givet jer noget, som I kan give som Ṣadaqah ( frivillig velgørenhed)." For hver Tasbīḥah (SubḥānAllāh ¬– Æret være Allāh’) er en Ṣadaqah, hver Takbīrah (Allāhu Akbar – Allāh er Den Største) er en Ṣadaqah, hver Taḥmīd (Al-Ḥamdu lillāh – al lovprisning tilkommer Allāh) er en Ṣadaqah, hver Tahlīl (Lā ilāha illā Allāh – ‘Der er ingen gud uden Allāh’) er en Ṣadaqah. At påbyde det rette er en Ṣadaqah, at forbyde det forkerte er en Ṣadaqah, og i en af jeres buḍ‘ (intimt samkvem med jeres hustru) er der en Ṣadaqah
“Undgå denne skændsel, som Allāh har forbudt. Den, der begår en synd, bør skjule sig under Allāhs dække og vende sig angrende til Ham. Den, der åbent viser os sin synd, vil vi straffe i overensstemmelse med Allāhs – Den Mægtige og Den Ophøjede – Bog.”
Sandelig, Allāh har foreskrevet forpligtelser, så forsøm dem ikke. Han har fastsat grænser, så overskrid dem ikke. Han har forbudt ting, så gør jer ikke skyldige i at overtræde dem. Og Han har forholdt sig tavs om ting af barmhjertighed for jer – ikke af glemsomhed – så søg ikke efter dem
Enhver, der indfører noget i denne sag af vores [dvs. religionen], som ikke hører til den, så er det afvist
”Det, jeg har forbudt jer, skal I holde jer fra. Og det, jeg har befalet jer, skal I udføre så meget af det, som I formår
O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene
’O unge dreng! Jeg vil lære dig nogle ord. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil Han bevare dig. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil du finde Ham foran dig. Når du beder, så bed kun Allāh, og når du søger hjælp, så søg kun hjælp hos Allāh
Blandt de ord, som folk har bevaret fra de tidligere profeter, er: ‘Hvis du ikke skammer dig, så gør, hvad du vil.’
fortæl mig en erklæring om islām, som jeg ikke vil spørge nogen andre end dig om." Han sagde: "Sig: 'Jeg tror på Allāh, og vær så standhaftig.'
Fortæl mig, hvis jeg udfører de foreskrevne Ṣalawāt (bønner), faster i Ramaḍān, anser det tilladte for tilladt og det forbudte for forbudt
”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder – eller fylder op – det der er mellem himlene og jorden
Jeg råder jer til Allāhs taqwā (gudsbevidsthed) og til at lytte og adlyde – selv hvis en slave bliver sat over jer. For den iblandt jer, der lever efter mig, vil opleve megen uenighed. Så hold jer til min Sunnah og til Sunnah fra de retledte og vejledte kaliffer
Hvis folk fik medhold i deres påstande, ville nogle mænd gøre krav på andres rigdom og blod. Bevisbyrden ligger dog hos den, der fremsætter påstanden, og eden ligger hos den, der benægter den
”Sandelig, Allāh Den Ophøjede siger: 'Den, der viser fjendtlighed mod en walī (en nær ven og tjener af Allāh) af Mig, har Jeg erklæret krig imod. Min tjener nærmer sig ikke Mig med noget mere elsket af Mig end det, Jeg har gjort obligatorisk for ham
Der er fire karaktertræk: Den, der har dem alle, er en fuldstændig hykler, og den, der har ét af dem, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det: 1) Når han taler, lyver han; 2) Når han indgår en pagt, bryder han den; 3) Når han giver et løfte, svigter han det; 4) Når han strides, handler han umoralsk [han bliver uretfærdig og fornærmende].”
”Hvis I sandelig satte jeres tillid til Allāh, den tillid som tilkommer Ham, ville Han forsørge jer, ligesom Han forsørger fuglene: De drager sultne ud om morgenen og vender tilbage med fulde maver om aftenen
Overleveret af Wābiṣah Ibn Ma‘bad – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: Han berettede: Jeg kom til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og han sagde: "Du er kommet for at spørge om al-Birr (godhed) og al-Ithm (synd)." Jeg sagde: "Ja." Han sagde: "Spørg dit hjerte. Al-Birr er det, som sjælen føler ro ved, og hjertet finder hvile i. Al-Ithm (synd) er det, der vakler i din sjæl og vækker uro i dit bryst – selvom folk giver dig en fatwā og igen giver dig en fatwā.'
Allāh har tilgivet min ummah (trosfællesskab) for fejltagelser, glemsomhed og det, de bliver tvunget til
Udøv zuhd (رær afholdende), over for det verdslige liv, så vil Allah elske dig, og afstå fra at begære det, som andre mennesker besidder, så vil menneskene elske dig
Intet menneske fylder en beholder, der er værre end dets mave. Det er tilstrækkeligt for Adams søn at spise nogle få mundfulde, som holder hans ryg oprejst [dvs. bevarer hans styrke]. Men hvis det uundgåeligt er sådan, så [bør] en tredjedel til hans mad, en tredjedel til hans drikke og en tredjedel til hans åndedræt
Blandt en persons ḥusn al-islām (skønhed og fuldkommenhed i hans islām) er, at han lader det ligge, som ikke vedkommer ham
Vær bevidst Allāh, hvor end du er, og lad en god handling følge efter en dårlig handling – den vil udslette den – og omgås mennesker med en god karakter
Giv al-farāʾiḍ (de fastsatte arveandele) til dem, der har ret til dem. Det, der derefter måtte være tilbage, tilfalder den nærmeste mandlige arving
