Ḥadīth: ”Hvis I sandelig satte jeres tillid til Allāh, den tillid som tilkommer Ham, ville Han forsørge jer, ligesom Han forsørger fuglene: De drager sultne ud om morgenen og vender tilbage med fulde maver om aftenen

عن عمر بن الخطاب رضي الله عنه قال: إنه سمع نبي الله صلى الله عليه وسلم يقول:
«لَو أَنَّكُمْ تَتَوَكَّلُونَ عَلَى اللهِ حَقَّ تَوَكُّلِهِ، لَرَزَقَكُمْ كَمَا يَرْزُقُ الطَّيْرَ، تَغْدُو خِمَاصًا وَتَرُوحُ بِطَانًا».
[صحيح] - [رواه الترمذي وابن ماجه وأحمد] - [مسند أحمد: 205]

Overleveret af ‘Umar Ibn al-Khaṭṭāb ¬– må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: ’ Jeg hørte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sige:
”Hvis I sandelig satte jeres tillid til Allāh, den tillid som tilkommer Ham, ville Han forsørge jer, ligesom Han forsørger fuglene: De drager sultne ud om morgenen og vender tilbage med fulde maver om aftenen."
[صحيح] - [رواه الترمذي وابن ماجه وأحمد] - [مسند أحمد - 205]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – opfordrer os til at stole på Allāh – Den Mægtige og Den Ophøjede – i at tiltrække gavn og afværge skade i både verdslige og religiøse anliggender. For ingen giver, tilbageholder, skader eller gavner undtagen Ham – Den Lovpriste og Den Ophøjede. Samtidig lærer han os at tage de nødvendige midler og foranstaltninger for at opnå gavn og afværge skade, men altid med oprigtig tillid til Allāh. Når vi gør dette, vil Allāh sørge for os, ligesom Han sørger for fuglene, der forlader deres reder om morgenen sultne og vender tilbage om aftenen mætte. Fuglenes søgen er et eksempel på at bruge årsagerne til forsyning – uden at falde i passivitet og uden dovnskab.

Ḥadīthens lærdomme

1. Dyden af tawakkul (tillid til Allāh), og at det er et af de største midler til opnå forsyning.
2. At tawakkul (tillid til Allāh) ikke står i modsætning til at tage nødvendige midler, for sand tawakkul udelukker ikke, at man går tidligt ud og vender tilbage sent i bestræbelsen på at søge sit levebrød.
3. Sharī‘ah lægger stor vægt på hjertets handlinger, fordi tawakkul er en hjertets handling.
4. At en ensidig afhængighed af årsagerne alene er en mangel i religionen, mens en fuldstændig opgivelse af årsagerne er en mangel i fornuften.