Ḥadīth: Hvis folk fik medhold i deres påstande, ville nogle mænd gøre krav på andres rigdom og blod. Bevisbyrden ligger dog hos den, der fremsætter påstanden, og eden ligger hos den, der benægter den

عَن ابنِ عباسٍ رضي الله عنهما أنَّ رسولَ اللهِ صلي الله عليه وسلم قال:
«لَو يُعطَى النّاسُ بدَعواهُم لادَّعَى رِجالٌ أموالَ قَومٍ ودِماءَهُم، ولَكِنَّ البَيِّنَةَ على المُدَّعِى، واليَمينَ على مَن أنكَرَ».
[صحيح] - [رواه البيهقي] - [السنن الكبرى للبيهقي: 21243]

Overleveret af Ibn ‘Abbās – må Allāh være tilfreds med dem begge – at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Hvis folk fik medhold i deres påstande, ville nogle mænd gøre krav på andres rigdom og blod. Bevisbyrden ligger dog hos den, der fremsætter påstanden, og eden ligger hos den, der benægter den."
[صحيح] - [رواه البيهقي] - [السنن الكبرى للبيهقي - 21243]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarede, at hvis folk fik, hvad de påstår, blot fordi de rejser et krav uden beviser eller indicier, ville nogle mennesker kræve andres rigdom og liv. Den, der rejser et krav, er derfor forpligtet til at fremlægge bayyinah (bevis/dokumentation) for det, han påstår. Hvis han ikke har bevis, stilles sagen for den sagsøgte. Benægter han påstanden, skal han sværge en ed, og dermed bliver han frikendt.

Ḥadīthens lærdomme

1. Ibn Daqīq al-‘Eid – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: "Denne ḥadīth er et grundlæggende princip for lovgivning og den vigtigste reference i tilfælde af tvister og konflikter."
2. Shari‘ah kom for at beskytte folks rigdom og liv mod manipulation og misbrug – enhver form for bedragerisk omgang eller uretmæssig udnyttelse.
3. En dommer afgør ikke ud fra sin egen viden, men baserer sig på de tilgængelige beviser.
4. Enhver, der fremsætter en påstand uden beviser, skal afvises – uanset om den vedrører rettigheder og transaktioner eller spørgsmål om īmān (tro) og viden.