Ḥadīth: Intet menneske fylder en beholder, der er værre end dets mave. Det er tilstrækkeligt for Adams søn at spise nogle få mundfulde, som holder hans ryg oprejst [dvs. bevarer hans styrke]. Men hvis det uundgåeligt er sådan, så [bør] en tredjedel til hans mad, en tredjedel til hans drikke og en tredjedel til hans åndedræt

عَنْ المِقْدَامِ بْنِ مَعْدِي كَرِبَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ: سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ:
«مَا مَلأَ آدَمِيٌّ وِعَاءً شَرًّا مِنْ بَطْنٍ، بِحَسْبِ ابْنِ آدَمَ أَكَلاَتٌ يُقِمْنَ صُلْبَهُ، فَإِنْ كَانَ لَا مَحَالَةَ، فَثُلُثٌ لِطَعَامِهِ، وَثُلُثٌ لِشَرَابِهِ، وَثُلُثٌ لِنَفَسِهِ».
[صحيح] - [رواه الإمام أحمد والترمذي والنسائي وابن ماجه] - [الأربعون النووية: 47]

Overleveret af Al-Miqdām Ibn Ma‘dī Karib – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Jeg hørte Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sige:
"Intet menneske fylder en beholder, der er værre end dets mave. Det er tilstrækkeligt for Adams søn at spise nogle få mundfulde, som holder hans ryg oprejst [dvs. bevarer hans styrke]. Men hvis det uundgåeligt er sådan, så [bør] en tredjedel til hans mad, en tredjedel til hans drikke og en tredjedel til hans åndedræt."
[صحيح] - [رواه الإمام أحمد والترمذي والنسائي وابن ماجه] - [الأربعون النووية - 47]

Forklaring

Den noble Profet – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vejleder os til et grundlæggende princip inden for medicin: forebyggelse, hvorved mennesket beskytter sit helbred. Det sker ved at begrænse sit indtag – at spise nok til at stille sulten og styrke kroppen til de nødvendige gøremål, uden at fylde maven. For det værste kar at fylde er maven, da mæthed kan føre til utallige dødelige sygdomme – både på kort og langt sigt, både indvendigt og udvendigt. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde dernæst: Hvis et menneske må mætte sig, så bør han gøre det på en måde, hvor en tredjedel er til mad, en tredjedel til drikke og en tredjedel til åndedræt. På den måde undgår han at opleve ubehag, skade eller sløvhed, som kan hindre ham i at udføre det, Allāh har pålagt ham – i både hans religiøse og verdslige anliggender.

Ḥadīthens lærdomme

1. At undgå overdreven spisning og drikning er et omfattende princip, som rummer grundlaget for hele medicinen, da overdreven mæthed fører til sygdomme og forskellige lidelser.
2. Formålet med at spise er at opretholde sundhed og styrke – og dermed sikre livets bevarelse.
3. At fylde maven med mad medfører både fysisk og åndelig skade. ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: "Vogt jer mod at overspise, for det fordærver kroppen og gør en doven til at udføre Ṣalāh (bønnen)."
4. Spisning er, med hensyn til de juridiske bestemmelser, opdelt i kategorier: 1. Wādjib (Obligatorisk): det, som bevarer livet, og hvis undladelse fører til skade. 2. Djāiz (tilladt): det, som overstiger den obligatoriske mængde, uden at der frygtes skade. 3. Makrūh (uønsket): det, hvor der er frygt for skade. Ḥarām (forbudt): det, hvor skaden er sikker og kendt. 4. Mustaḥabb (anbefalet): det, som hjælper mennesket til at tilbede og adlyde Allāh. Dette er opsummeret i ḥadīthen i tre kategorier: For det første, At fylde maven helt.; For det andet, At nøjes med små måltider eller bidder, der holder styrken oprejst.; For det tredje, hans udsagn: "En tredjedel til hans mad, en tredjedel til hans drikke og en tredjedel til hans åndedræt." Alt dette gælder dog kun, når den mad, der spises, er ḥalāl (lovlig).
5. Denne ḥadīth udgør en qā‘idah (grundregel) inden for medicin. Da medicinvidenskaben bygger på tre principper – at bevare styrke, at afholde sig fra skadelige ting og at udrense kroppen – omfatter ḥadīthen de to første, som i Hans – Den Ophøjede – ord: " Spis, drik og ødsl ikke. Sandelig, Han elsker ikke dem, der ødsler." [Sūrah Al-Aʿrāf:7:31]
6. Fuldkommenheden af denne Sharī‘ah ligger i, at den rummer menneskets interesser og goder i både religiøse og verdslige anliggender."
7. Blandt Sharī‘ahens videnskaber er også medicinens grundprincipper og dens forskellige grene, som nævnt i aḥādīth om honning og sortkommen (al-ḥabbah al-sawdāʾ).
8. Sharī‘ahens bestemmelser er båret af visdom – de bygger på at afværge det skadelige og fremme det gavnlige.