Hadith: Og jeg er Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr

عن أَنَسَ بْنَ مَالِكٍ رضي الله عنه قال:
بينما نحن جلوس مع النبي صلى الله عليه وسلم في المسجد دخل رجل على جمل، فأناخه في المسجد ثم عقله، ثم قال لهم: أيكم محمد؟ والنبي صلى الله عليه وسلم متكئ بين ظهرانيهم، فقلنا: هذا الرجل الأبيض المتكئ. فقال له الرجل: يا ابن عبد المطلب فقال له النبي صلى الله عليه وسلم: «قد أجبتك». فقال الرجل للنبي صلى الله عليه وسلم: إني سائلك فمشدد عليك في المسألة، فلا تجد علي في نفسك؟ فقال: «سل عما بدا لك» فقال: أسألك بربك ورب من قبلك، آلله أرسلك إلى الناس كلهم؟ فقال: «اللهم نعم». قال: أنشدك بالله، آلله أمرك أن نصلي الصلوات الخمس في اليوم والليلة؟ قال: «اللهم نعم». قال: أنشدك بالله، آلله أمرك أن نصوم هذا الشهر من السنة؟ قال: «اللهم نعم». قال: أنشدك بالله، آلله أمرك أن تأخذ هذه الصدقة من أغنيائنا فتقسمها على فقرائنا؟ فقال النبي صلى الله عليه وسلم: «اللهم نعم». فقال الرجل: آمنت بما جئت به، وأنا رسول من ورائي من قومي، وأنا ضمام بن ثعلبة أخو بني سعد بن بكر.
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح البخاري: 63]

Overleveret af Anas Ibn Mālik – må Allāh være tilfreds med ham – som sagde:
”Mens vi sad med Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – i moskéen, kom en mand ind på en kamel. Han fik den til at knæle i moskéen, bandt den og sagde til dem [forsamlingen]: "Hvem af jer er Muḥammad?" Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sad tilbagelænet blandt dem. Vi sagde: "Det er den hvide mand, der sidder tilbagelænet." Manden sagde til ham: "O søn af ‘Abdul Muṭṭalib." Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Jeg har svaret dig." Manden sagde til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham –: "Jeg vil stille dig et spørgsmål, og jeg vil være streng med dig, så vær ikke vred på mig?" Han sagde: "Spørg om hvad du vil." Han [manden] sagde: "Jeg spørger dig ved din Herre og Herren over dem før dig: Har Allāh sendt dig til hele menneskeheden?" Han sagde: "Ved Allāh, ja." Han [manden] fortsatte: "Jeg spørger dig ved Allāh: Har Allāh befalet dig, at vi skal bede de fem daglige Ṣalawāt (bønner)?" Han sagde: "Ved Allāh, ja." Han [manden] spurgte: "Jeg spørger dig ved Allāh: Har Allāh befalet dig, at vi skal faste i denne måned af året?" Han sagde: "Ved Allāh, ja." Han [manden] spurgte: ”Jeg spørger dig ved Allāh: Har Allāh befalet dig at tage denne ṣadaqah (obligatorisk almisse) fra vores rige og fordele den blandt vores fattige?” Han – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Ved Allāh, ja." Manden sagde: Jeg tror på det, du har bragt, og jeg er et sendebud fra mit folk, som følger efter mig. Og jeg er Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr.
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح البخاري - 63]

Explanation

Anas Ibn Mālik – må Allāh være tilfreds med ham – berettede: ’Mens ledsagerne sad med Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – i moskeen, kom en mand ind på en kamel. Han fik den til at knæle og bandt den fast.’ Så spurgte han dem: ’Hvem af jer er Muḥammad?’ Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sad tilbagelænet blandt folk. Vi sagde: 'Det er den hvide mand, der sidder tilbagelænet.' Manden sagde til ham: ’O søn af ‘Abdul Muṭṭalib!’ Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Jeg har hørt dig, så spørg, og jeg vil svare dig." Manden sagde til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham : ’Jeg vil stille dig et spørgsmål, og jeg vil være streng med dig, så vær ikke vred på mig.’ Det vil sige: Vær ikke vred på mig, og bliv ikke fortvivlet. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: ”Spørg om hvad som helst, du ønsker.” Han sagde: ’Jeg spørger dig ved din Herre og Herren over dem før dig: Har Allāh sendt dig til menneskeheden?’ Han – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Ved Allāh, ja," bekræftende sin sandhed. Manden sagde: Jeg påkalder dig ved Allah – det vil sige: Jeg spørger dig ved Allah: Har Allah befalet dig, at vi skal bede de fem bønner i løbet af dagen og natten? Og disse er de obligatoriske bønner, Han sagde: "Ved Allāh, ja." Han sagde: ’Jeg spørger dig ved Allāh: Har Allāh befalet dig, at vi skal faste i denne måned af året?’ Det vil sige Ramadan-måneden. Han sagde: "Ved Allāh, ja." Han sagde: 'Jeg spørger dig ved Allāh: Har Allāh befalet dig at tage denne ṣadaqah (obligatorisk almisse) fra vores rige og fordele den blandt vores fattige?' Det vil sige Zakāt (den obligatoriske almisse)." Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Ved Allāh, ja." Så omfavnede Ḍimām islām og informerede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – om, at han ville kalde sit folk til islām. Så præsenterede han sig selv som Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr.

Benefits from the Hadith

1. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – ydmyghed, da manden ikke kunne skelne mellem ham og hans ledsagere.
2. Profetens – fred være med ham – gode karakter og mildhed i at svare spørgeren, hvilket er en af årsagerne til, at forkyndelsen accepteres.
3. Tilladelsen til at beskrive en person ved fysiske træk som hvidhed, rødme, højde eller lavhed uden at mene noget negativt, forudsat at vedkommende ikke finder det ubehageligt.
4. Tilladelse til, at en vantro kan komme ind i moskeen af nødvendighed.
5. Fraværet af omtale af pilgrimsfærd i ḥadīthen, da det muligvis endnu ikke var påbudt ved tidspunktet for mandens besøg.
6. Ledsagernes iver efter at invitere folk til islām; straks efter sin konversion viste Ḍimām en stærk vilje til at kalde sit folk til islām.