عن ابن عباس رضي الله عنهما قال:
جاءَ رجُلُ إلى النبي صلى الله عليه وسلم فقال: يا رسولَ اللهِ، إن أحدنا يجدُ في نفسِهِ -يُعرِّضُ بالشَّيءِ- لأَن يكونَ حُمَمَةً أحَبُّ إليه من أن يتكلَّم بِهِ، فقال: «اللهُ أكبرُ، اللهُ أكبرُ، الحمدُ لله الذي ردَّ كيدَه إلى الوسوسَةِ».
[صحيح] - [رواه أبو داود والنسائي في الكبرى] - [سنن أبي داود: 5112]
المزيــد ...
Overleveret af Ibn ‘Abbās, – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede:
En mand kom til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og sagde: »O Allāhs Sendebud! En af os føler noget i sig selv – en antydning af noget [forfærdende] – og det ville være ham mere kært at blive til en brændende trang (en ild, der brænder), end at tale om det.« Da sagde han – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: »Allāhu Akbar (Allāh er Størst), Allāhu Akbar (Allāh er Størst). Al lovprisning tilkommer Allāh, som har vendt hans list tilbage til hvisken«.
[صحيح] - [رواه أبو داود والنسائي في الكبرى] - [سنن أبي داود - 5112]
En mand kom til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og sagde: O Allāhs Sendebud! En af os finder noget i sin nafs (indre), noget som opstår i sindet, men at udtale det er så graverende, at det ville være ham mere kært at blive til ramād (aske) end at tale det. Da fremsagde Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – at-Takbīr (sagde: Allāhu Akbar) to gange og priste Allāh for, at Han havde vendt Satans kneb til blot waswasah (hvisken).