Enhver, der indfører noget i denne sag af vores [dvs. religionen], som ikke hører til den, så er det afvist
”Det, jeg har forbudt jer, skal I holde jer fra. Og det, jeg har befalet jer, skal I udføre så meget af det, som I formår
O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene
’O unge dreng! Jeg vil lære dig nogle ord. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil Han bevare dig. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil du finde Ham foran dig. Når du beder, så bed kun Allāh, og når du søger hjælp, så søg kun hjælp hos Allāh
fortæl mig en erklæring om islām, som jeg ikke vil spørge nogen andre end dig om." Han sagde: "Sig: 'Jeg tror på Allāh, og vær så standhaftig.'
Fortæl mig, hvis jeg udfører de foreskrevne Ṣalawāt (bønner), faster i Ramaḍān, anser det tilladte for tilladt og det forbudte for forbudt
Jeg råder jer til Allāhs taqwā (gudsbevidsthed) og til at lytte og adlyde – selv hvis en slave bliver sat over jer. For den iblandt jer, der lever efter mig, vil opleve megen uenighed. Så hold jer til min Sunnah og til Sunnah fra de retledte og vejledte kaliffer
”Sandelig, Allāh Den Ophøjede siger: 'Den, der viser fjendtlighed mod en walī (en nær ven og tjener af Allāh) af Mig, har Jeg erklæret krig imod. Min tjener nærmer sig ikke Mig med noget mere elsket af Mig end det, Jeg har gjort obligatorisk for ham
Der er fire karaktertræk: Den, der har dem alle, er en fuldstændig hykler, og den, der har ét af dem, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det: 1) Når han taler, lyver han; 2) Når han indgår en pagt, bryder han den; 3) Når han giver et løfte, svigter han det; 4) Når han strides, handler han umoralsk [han bliver uretfærdig og fornærmende].”
Jeg er Den Uafhængige af alle partnere i forhold til shirk. Den, der udfører en handling, hvori han sætter en anden ved Min side, forlader Jeg ham og hans shirk (afgudsdyrkelse )
Sandelig, Jeg fralægger mig over for Allāh, at Jeg skulle have en khalīl (nær fortrolig ven) blandt jer, for Allāh, Den Ophøjede, har allerede taget Mig som khalīl, ligesom Han tog Ibrāhīm som khalīl
Sandelig, du vil komme til et folk, der er af Skriftens folk. Når du ankommer til dem, så kald dem til at bevidne, at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud
”Overdriv ikke i min ros, som de kristne overdrev i deres ros af Marias søn, (‘Īsā). Jeg er blot Hans tjener, så sig: 'Allāhs tjener og Hans Sendebud.”
Det mest lykkelige menneske med min forbøn på Dommedag er den, der siger: Lā ilāha illā Allāh (der ikke er nogen anden gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh), oprigtigt, fra sit hjerte eller sit indre.’”
”Den, der møder Allāh uden at tilskrive Ham nogen som helst partnere, vil træde ind i Paradis. Og den, der møder Ham, idet han har tilskrevet Ham partnere, vil træde ind i Ilden.”
”Lad mig være, når jeg lader jer være. Sandelig, de, der var før jer, blev kun ødelagt på grund af deres mange spørgsmål og deres uenighed med deres profeter
Sandelig, Allāh har fastsat de gode og de dårlige gerninger, og derefter forklaret dette. Den, der har til hensigt at udføre en god gerning, men ikke udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som en fuldstændig god gerning. Hvis han har til hensigt den og udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som ti gode gerninger – op til syv hundrede gange – og endda mangedoblet mange gange yderligere. Og den, der har til hensigt at udføre en dårlig gerning, men ikke udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som en fuldstændig god gerning. Men hvis han har til hensigt den og udfører den, vil Allāh skrive den ned for ham som én enkelt dårlig gerning
Islām er, at du bevidner Lā ilāha illā Allāh (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh), og anna Muḥammadan Rasūl Allāh (at Muḥammad er Allāhs Sendebud), at du opretholder Ṣalāh (bøn), giver Zakāt (obligatorisk almisse), faster i Ramadan, og udfører Ḥadjdj (pilgrimsfærd) til det hellige Hus , hvis du har evnen dertil
Enhver, der indfører noget i denne sag af vores [dvs. religionen], som ikke hører til den, så er det afvist
O, Mine tjenere! Jeg har gjort uretfærdighed forbudt for Mig Selv, og Jeg har gjort den forbudt blandt jer, så gør ikke uret mod hinanden
O unge dreng! Jeg vil lære dig nogle ord. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil Han bevare dig. Vogt Allāh [dvs. vær gudsbevidst], så vil du finde Ham foran dig. Når du beder, så bed kun Allāh, og når du søger hjælp, så søg kun hjælp hos Allāh
”Den af jer, der ser en forkert handling, skal ændre den med sin hånd. Hvis han ikke formår det, så med sin tunge. Og hvis han heller ikke formår det, så med sit hjerte – og dét er den svageste form for Īmān [tro].”
Den, der handler retfærdigt i islām [ved at udføre gode gerninger], vil ikke blive holdt ansvarlig for det, han gjorde i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed). Men den, der synder i islām [efter at have omfavnet islām], vil blive holdt ansvarlig for både sine tidligere og senere [ugerninger i Jāhiliyyah såvel som islām].”
”Hvad mener du, hvis jeg udfører de foreskrevne ṣalawāt (bønner), faster Ramadan, tillader ḥalāl (det tilladte), forbyder ḥarām (det forbudte)
”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden
”Mon ikke der vil komme en mand, som der når en ḥadīth fra mig, mens han ligger tilbagelænet på sin divan, og siger: ‘Mellem os og jer er Allāhs Bog
Sandelig, Allāhs ret over Hans tjenere er, at de tilbeder Ham og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og tjenernes ret over Allāh er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget ved Hans side
Den, der dør uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis. Og den, der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil træde ind i Helvede
fortæl mig en erklæring om islām, som jeg ikke vil spørge nogen andre end dig om." Han sagde: "Sig: 'Jeg tror på Allāh, og vær så standhaftig.'
”Sandelig, Allāh vil udvælge en mand fra min ummah foran hele skabelsen på Yawm al-Qiyāmah (opstandelsens dag)
Jeg råder jer til Allāhs taqwā (gudsbevidsthed), og til at lytte og adlyde – selv hvis en abessinsk slave bliver sat over jer. I vil se stor uenighed efter mig, så hold jer til min Sunnah og til Sunnah fra de retledte, vejledte kaliffer
Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de vidner: 'lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh' (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Muḥammad er Allāhs Sendebud), opretholder aṣ-Ṣalāh (bønnen) og at give Zakāt (den obligatoriske almisse)
Allāh har tilgivet min ummah (trosfællesskab) for fejltagelser, glemsomhed og det, de bliver tvunget til
O folk! Allāh er Ṭayyib (ren og god) og accepterer kun det, der er ṭayyib (rent og godt). Allāh har sandelig befalet de troende det samme, som Han befalede Sendebuddene
O Adams søn, så længe du påkalder Mig og håber på Mig, vil Jeg tilgive dig for det, du har gjort, og Jeg bekymrer Mig ikke om det
Den, der viser fjendtlighed mod en walī (en nær ven og tjener af Allāh) af Mig, har Jeg erklæret krig imod. Min tjener nærmer sig ikke Mig med noget mere elsket af Mig end det, Jeg har gjort obligatorisk for ham
Ved I, hvad jeres Herre har sagt?" De sagde: Allāh og Hans Sendebud ved bedst. Han sagde: " Blandt Mine tjenere er der dem, der står op med troen på Mig, og andre som er vantro
Vi finder i os selv noget, som hver af os anser for så alvorligt, at han ikke engang vover at udtale det." Han sagde: "Og har I sandhed fundet det?" De svarede: "Ja." Han sagde: " Det er det klare bevis på tro
Satan kommer til en af jer og siger: 'Hvem skabte dette? Hvem skabte dette?' indtil han siger: 'Hvem skabte din Herre?' Når han når dertil, så lad ham søge tilflugt hos Allāh og stoppe
Sandelig, Allāh gør ikke en troende uret i nogen god gerning – han gives den[-s belønning] i denne verden, og han belønnes for den i det hinsides
”Eksemplet på en munāfiq (hykler) er som et forvirret får mellem to fåreflokke: det søger mod denne en gang og mod den anden en gang.”
”Sandelig, īmān (tro) slides i hjertet på en af jer, ligesom et klæde slides op. Så bed Allāh om at forny īmān (tro) i jeres hjerter
Sandelig, blandt timens tegn (dommedagen) er, at viden fjernes, uvidenhed bliver udbredt, utugt bliver udbredt, vin (alkohol) drikkes meget, mænd bliver få, og kvinder bliver mange, indtil der for halvtreds kvinder kun vil være én forsørger..”
Timen (Dommedag) vil ikke indtræffe, førend I bekæmper jøderne – indtil stenen, bag hvilken en jøde står, siger: ‘O muslim, der er en jøde bag mig – så dræb ham.’”
Timen [Dommedagen] vil ikke indtræffe, før solen står op fra sin vestlige retning. Når den står op [fra vest], og folk ser det, vil de alle tro på Allāh
Min ḥawḍ (dam) er en måneds rejse lang. Dets vand er hvidere end mælk, dets duft bedre end misk (moskus)
Jeg vil opholde mig ved al-ḥawḍ (dammen), indtil jeg ser, hvem af jer der kommer til mig. Nogle mennesker vil blive taget væk fra mig, og jeg vil sige: ’O Herre, de er fra mig og min ummah
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – som er den sandfærdige og troværdige, fortalte os: "Sandelig, skabelsen af en af jer bringes sammen i hans mors livmoder i fyrre dage og fyrre nætter
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – nævnte noget og sagde: "Det er på det tidspunkt, at viden vil forsvinde
Tro hverken på Bogens folk og fornægt dem heller ikke, men sig: ”Vi tror på Allāh og på det, der er åbenbaret for os
Der blev åbenbaret til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – da han var fyrre år
Er Han, som gjorde ham i stand til at gå på sine to fødder i denne verden, ikke magtfuld nok til at få ham til at gå på sit ansigt på Opstandelsens Dag?
Sig: 'Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh.' Jeg vil vidne om det for dig på Opstandelsens Dag
Der er fire karaktertræk: Den, der har dem alle, er en fuldstændig hykler, og den, der har ét af dem, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det: 1) Når han taler, lyver han; 2) Når han indgår en pagt, bryder han den; 3) Når han giver et løfte, svigter han det; 4) Når han strides, handler han umoralsk [han bliver uretfærdig og fornærmende].”
