Hadith: ”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.”
عن ابْنِ عُمَرَ رضي الله عنهما أنه سَمِعَ رَجُلًا يَقُولُ: لَا وَالْكَعْبَةِ، فَقَالَ ابْنُ عُمَرَ: لَا يُحْلَفُ بِغَيْرِ اللَّهِ، فَإِنِّي سَمِعْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ:
«مَنْ حَلَفَ بِغَيْرِ اللهِ فَقَدْ كَفَرَ أَوْ أَشْرَكَ».
[صحيح] - [رواه أبو داود والترمذي وأحمد] - [سنن الترمذي: 1535]
المزيــد ...
Overleveret af Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede, at han hørte en mand sige: ’Nej, ved Ka‘bahen!’ Da sagde Ibn ‘Umar: ’Der må ikke sværges ved andre end Allāh. For jeg har hørt Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sige:
”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.”
[صحيح] - [رواه أبو داود والترمذي وأحمد] - [سنن الترمذي - 1535]
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerer, at den, der sværger ved andre end Allāh, eller ved Hans Navne og Egenskaber, har begået kufr (vantro) eller shirk (polyteisme). Årsagen er, at edsaflæggelse i sig selv indebærer en form for ophøjelse af det, der sværges ved – og denne ophøjelse tilkommer udelukkende Allāh alene. Derfor må man ikke sværge ved andet end Allāh, Hans Navne eller Hans Egenskaber, Den Lovpriste. Denne form for edsaflæggelse betegnes som shirk aṣghar (den mindre form for shirk). Men hvis den, der sværger, ophøjer det, han sværger ved, på en måde, der ligestiller det med Allāhs – Den Ophøjede – ophøjelse, eller tillægger det større ære, så bliver det shirk akbar (den store og udslettende form for shirk).
Benefits from the Hadith
- At edsaflæggelse er en form for ophøjelse, som udelukkende tilkommer Allāh – Den Lovpriste og Den Ophøjede – og derfor er det kun tilladt at sværge ved Allāh, Hans Navne eller Hans Egenskaber.
- At Ṣaḥābah (de ædle ledsagere) – må Allāh være tilfreds med dem – var nidkære i at påbyde det gode og forbyde det onde, særligt når det onde relaterer sig til kufr eller shirk.