Ḥadīth: Enhver, der indfører noget i denne sag af vores [dvs. religionen], som ikke hører til den, så er det afvist

عَنْ أُمِّ المُؤْمِنِينَ أُمِّ عَبْدِ اللَّهِ عَائِشَةَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهَا، قَالَتْ: قَالَ: رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم:
«مَنْ أَحْدَثَ فِي أَمْرِنَا هَذَا مَا لَيْسَ مِنْهُ فَهُوَ رَدٌّ». وَفِي رِوَايَةٍ لِمُسْلِمٍ: «مَنْ عَمِلَ عَمَلًا لَيْسَ عَلَيْهِ أَمْرُنَا فَهُوَ رَدٌّ».
[صحيح] - [رواه البخاري ومسلم] - [الأربعون النووية: 5]

Overleveret af de troendes moder, Umm ‘Abdullāh ‘Ā’ishah – må Allāh være tilfreds med hende. Hun berettede : ”Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Enhver, der indfører noget i denne sag af vores [dvs. religionen], som ikke hører til den, så er det afvist." I en version hos Muslim: ”Enhver, der udfører en handling, der ikke er i overensstemmelse med vores sag, så er den afvist.”
[صحيح] - [رواه البخاري ومسلم] - [الأربعون النووية - 5]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – klargør, at enhver, der indfører noget nyt i religionen – eller udfører en handling, som ikke har grundlag i Koranen og Sunnah – vil få sin handling afvist og tilbagevist til ham selv, uden at den accepteres hos Allāh.

Ḥadīthens lærdomme

1. Tilbedelseshandlinger bygger udelukkende på det, der er fastlagt i Koranen og Sunnah. Vi tilbeder kun Allāh med det, Han har foreskrevet – ikke med innovationer og nyopfundne ritualer.
2. Religionen er ikke baseret på personlige meninger eller istiḥsān (subjektiv vurdering), men på at følge Sendebuddet – må Allāhs velsignelser og fred være med ham.
3. Denne ḥadīth udgør et bevis på islām som en fuldendt og komplet religion.
4. Bidʿah (innovation) er alt, hvad der introduceres i religionen, som ikke fandtes på Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og hans ledsageres tid – hvad enten det gælder trosopfattelser, udsagn eller handlinger.
5. Denne ḥadīth er et grundlæggende princip i islām og fungerer som en målestok for alle handlinger. Ligesom en handling uden oprigtighed for Allāhs – Den Ophøjede – skyld ikke giver nogen belønning, sådan forkastes enhver handling, der ikke er i overensstemmelse med Sendebuddets – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – lære, og den vender tilbage til udøveren uden værdi.
6. Denne ḥadīth udgør en qā‘idah fiqhiyyah (en grundregel) i afvisningen af religiøse innovationer og de forkastelige handlinger, handlinger, som opstår.
7. De forbudte innovationer er dem, der vedrører religionen, ikke verdslige anliggender.