Sprog
  1. Startside
  2. Kategorier
  3. Troslære (Aqeeda)

Ḥadīth ‘Du har spurgt om noget stort, men det er let for den, Allāh gør det let for

Troslære (Aqeeda) Navne og regler Islam

عَنْ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ قَالَ: قُلْت يَا رَسُولَ اللَّهِ! أَخْبِرْنِي بِعَمَلٍ يُدْخِلُنِي الجَنَّةَ وَيُبَاعِدْنِي مِنْ النَّارِ، قَالَ:
«لَقَدْ سَأَلْتَ عَنْ عَظِيمٍ، وَإِنَّهُ لَيَسِيرٌ عَلَى مَنْ يَسَّرَهُ اللَّهُ عَلَيْهِ: تَعْبُدُ اللَّهَ لَا تُشْرِكُ بِهِ شَيْئًا، وَتُقِيمُ الصَّلَاةَ، وَتُؤْتِي الزَّكَاةَ، وَتَصُومُ رَمَضَانَ، وَتَحُجُّ البَيْتَ، ثُمَّ قَالَ: أَلَا أَدُلُّكَ عَلَى أَبْوَابِ الخَيْرِ، الصَّوْمُ جُنَّةٌ، وَالصَّدَقَةُ تُطْفِئُ الْخَطِيئَةَ كَمَا يُطْفِئُ المَاءُ النَّارَ، وَصَلَاةُ الرَّجُلِ مِنْ جَوْفِ اللَّيْلِ، ثُمَّ تَلَا: {تَتَجَافَى جُنُوبُهُمْ عَنِ الْمَضَاجِعِ} حَتَّى {بَلَغَ يَعْمَلُونَ}، ثُمَّ قَالَ: أَلَا أُخْبِرُك بِرَأْسِ الأَمْرِ وَعَمُودِهِ وَذِرْوَةِ سَنَامِهِ، فَقُلْتُ: بَلَى يَا رَسُولَ اللَّهِ، قَالَ: رَأْسُ الأَمْرِ الإِسْلَامُ، وَعَمُودُهُ الصَّلَاةُ، وَذِرْوَةُ سَنَامِهِ الجِهَادُ، ثُمَّ قَالَ: أَلَا أُخْبِرُك بِمِلَاكِ ذَلِكَ كُلِّهِ، فقُلْت: بَلَى يَا رَسُولَ اللَّه! فَأَخَذَ بِلِسَانِهِ وَقَالَ: كُفَّ عَلَيْك هَذَا، قُلْت: يَا نَبِيَّ اللَّهِ! وَإِنَّا لَمُؤَاخَذُونَ بِمَا نَتَكَلَّمُ بِهِ، فَقَالَ: ثَكِلَتْكَ أُمُّكَ وَهَلْ يَكُبُّ النَّاسَ عَلَى وُجُوهِهِمْ أَوْ قَالَ عَلَى مَنَاخِرِهِمْ إلَّا حَصَائِدُ أَلسِنَتِهِمْ»!

Overleveret af Mu‘ādh Ibn Djabal – må Allāh være tilfreds med ham – som berettede: ’ Jeg sagde: ‘O Allāhs Sendebud, fortæl mig om en handling, der vil føre mig til Paradis og holde mig borte fra Ilden.’ Han sagde:
‘Du har spurgt om noget stort, men det er let for den, Allāh gør det let for: At du tilbeder Allāh uden at sætte noget ved siden af Ham, at du opretholder Ṣalāh (bøn), giv Zakāt (obligatorisk almisse), fast under Ramadanen og udfør Ḥadjdj (pilgrimsfærden) til Huset (Ka‘bahen).’ Derefter sagde han: ‘Skal jeg ikke lede dig til godhedens porte? aṣ-Ṣawm (faste) er et skjold, Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) slukker synd, ligesom vand slukker ild; og en mands Ṣalāh (bøn) midt om natten.’ Han sagde: Så reciterede han: "Deres sider [kroppe] holder sig borte fra deres lejer… indtil han nåede … de plejede at gøre." [Sūrah As-Sajdah:32:16-17] Derefter sagde han: “Skal jeg ikke fortælle dig om sagens kerne, dens søjle og dens højeste top?” Jeg sagde: “Jo, O Allāhs Sendebud.” Han sagde: “Kernen er islām, dens søjle er ṣalāh (bønnen), og dens højeste top er djihād.’ Derefter sagde han: ‘Skal jeg ikke fortælle dig om det, som alt dette afhænger af?’ Jeg sagde: ‘Jo, O Allāhs Sendebud.’ Så tog han fat i sin tunge og sagde: ‘Hold denne tilbage.’ Jeg sagde: ‘O Allāhs Profet, bliver vi virkelig taget til regnskab for det, vi siger?’ Han sagde: ‘Må din mor miste dig! Er der noget, der styrter folk i Ilden på deres ansigter – eller han sagde på deres næser – andet end høsten af deres tunger?’”

صحيح رواه الترمذي الأربعون النووية - 29

Forklaring

Mu‘ādh – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: ”Jeg var sammen med Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – på en rejse. En dag kom jeg tæt på ham og sagde: ‘O Allāhs Sendebud, fortæl mig om en handling, der vil føre mig til Paradis og holde mig borte fra Ilden.’ Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – svarede: ‘Du har spurgt om en handling, der i sig selv er stor og tung for sjælen – men den er let for den, Allāh gør den let for. Det er at udføre islams obligatoriske pligter.’
For det første: At tilbede Allāh alene og ikke sætte noget ved siden af Ham.
For det andet: At opretholde de fem obligatoriske Ṣalawāt (bønner) i løbet af dag og nat: Fadjr, Ẓuhr, ‘Aṣr, Maghrib og ‘Ishā – med deres betingelser, søjler og forpligtelser.
For det tredje: Giv den obligatoriske Zakāt, – en økonomisk form for tilbedelse, pålagt for enhver formue, der når den fastsatte grænse, og som skal gives til dem, der har ret til den.
Fjerde: aṣ-Ṣawm i Ramaḍān – dvs. at afholde sig fra mad, drikke og alt, der bryder fasten, fra daggry til solnedgang, med hensigt at tilbede Allāh.
Femte: al-Ḥadjdj (pilgrimsfærden) – dvs. rejsen med Makkah til hensigt for at udføre de foreskrevne ritualer i tilbedelse af Allāh – Den Mægtige og Den Ophøjede.
Derefter sagde Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: “Skal jeg ikke vise dig vejen, der fører til godhedens porte?” Dette opnås ved at supplere de obligatoriske pligter med nawāfil (frivillige handlinger):
1. Frivillig Ṣawm (faste) – den beskytter mod synd ved at bryde begær og svække kroppens styrke.
2. Frivillig velgørenhed – den udsletter synd efter at den er begået, fjerner den og visker dens spor ud.
3. Tahadjdjud Ṣalāh (bøn) i nattens sidste tredjedel – herefter reciterede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – Āyahen (verset): ”Deres sider [kroppe] holder sig borte”, – dvs. de fjerner sig ”fra deres lejer”, dvs. deres sengepladser. {de påkalder deres Herre} – med bøn, ihukommelse, recitation og du‘ā’ (påkaldelse), {af frygt og håb og giver ud af det, Vi har forsynet dem [med]. ”Så ingen sjæl ved, hvilken fryd for øjnene der er gemt til dem” – dvs. hvad der vil glæde deres øjne på Opstandelsens Dag og i Paradis’ velsignelser. {som en belønning for det, de plejede at foretage sig}.
Så sagde Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: "Skal jeg ikke fortælle dig om religionens fundament, dens søjle, som den hviler på, og dens top?"
Mu‘ādh – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: "Ja, O Allāhs Sendebud."
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: "Kernen i denne sag er islām – og det er ash-shahādatān (de to vidnesbyrd). Med dem får mennesket religionens fundament." Og dens søjle er aṣ-Ṣalāh (bønnen) – der findes ingen islām uden Ṣalāh, ligesom et hus ikke kan stå uden sin søjle. Den, der beder, styrker og ophøjer sin religion. Og dens højdepunkt og fuldendelse er i djihād – at anstrenge sig i kampen mod religionens fjender for at ophøje Allāhs ord."
Så sagde Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: "Skal jeg ikke fortælle dig om det, der fuldender og perfektionerer alt dette?" Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tog fat i sin tunge og sagde: "Hold denne tilbage, og tal ikke om det, som ikke vedrører dig." Mu‘ādh – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: " Vil vor Herre holde os til ansvar, stille os til regnskab og straffe os for alt, hvad vi siger?
"Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – svarede: "Må din mor miste dig!" – ikke som en påkaldelse imod ham, men som et arabisk udtryk for at vække opmærksomhed på en vigtig sag. Så sagde han: – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: "Er der andet, der styrter folk på deres ansigter i Ilden, end deres tungers høst – vantro, bagvaskelse, forbandelse, bagtalelse, sladder, løgn og lignende?"

Ḥadīthens lærdomme

  1. Ledsagernes – må Allāh være tilfreds med dem – iver efter viden, hvilket viser sig i, at de ofte spurgte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – om religiøse anliggender.
  2. Ledsagernes – må Allāh være tilfreds med dem – forståelse af, at gode gerninger er midlet til at opnå adgang til Paradis.
  3. Spørgsmålet, som Mu‘ādh – må Allāh være tilfreds med ham – stillede, er af stor betydning, fordi det i sandhed berører livets og eksistensens hemmelighed. Enhver skabning i denne verden – menneske eller djinn – ender enten i Paradis eller i Helvede. Derfor er dette spørgsmål så vægtigt.
  4. Adgangen til Paradis afhænger af at opfylde islāms fem søjler: ash-shahādatān (de to vidnesbyrd), aṣ-Ṣalāh (bønnen), az-Zakāt (den obligatoriske almisse), aṣ-Ṣawm (fasten) og al-Ḥadjdj (pilgrimsfærden).
  5. Religionens fundament, den mest ædle opgave og den højeste forpligtelse er Tawḥīd (troen på Allāhs Enhed) – at tilbede Ham alene – Han har ingen partnere.
  6. Allāhs barmhjertighed mod Sine tjenere viser sig i, at Han har åbnet døre til godhed, så de kan forsyne sig med midlerne til belønning og tilgivelse af synder.
  7. Dyden ved at komme Allāh nærmere gennem nawāfil (frivillige handlinger) efter at have udført de obligatoriske handlinger.
  8. Aṣ-Ṣalāh (bønnen) er for islām, hvad hovedpælen er for et telt – hvis den fjernes, styrter alt sammen.
  9. Forpligtelsen til at vogte sin tunge mod alt, der skader ens tro.
  10. At kontrollere, beherske og holdesin tunge tilbage er roden til al godhed.

Vis oversættelser

57 Sprog
EN English الإنجليزية
UR اردو الأوردية
ES Español الإسبانية
ID Indonesia الإندونيسية
BN বাংলা البنغالية
FR Français الفرنسية
TR Türkçe التركية
RU Русский الروسية
BS Bosanski البوسنية
SI සිංහල السنهالية
HI हिन्दी الهندية
ZH 中文 الصينية
FA فارسی الفارسية
VI Tiếng Việt الفيتنامية
TL Tagalog تجالوج
KU Kurdî الكردية
HA Hausa الهوسا
PT Português البرتغالية
ML മലയാളം المليالم
TE తెలుగు التلغو
SW Kiswahili السواحيلية
TA தமிழ் التاميلية
TH ไทย التايلندية
DE Deutsch الألمانية
PS پښتو بشتو
AS অসমীয়া الأسامية
SQ Shqip الألبانية
AM አማርኛ الأمهرية
NL Nederlands الهولندية
GU ગુજરાતી الغوجاراتية
KY Кыргызча القيرقيزية
NE नेपाली النيبالية
LT Lietuvių الليتوانية
PRS دری الدرية
SR Српски الصربية
TG тоҷикӣ الطاجيكية
RW Kinyarwanda الكينياروندا
RO Română الرومانية
HU Magyar المجرية
CS Čeština التشيكية
MOS Moore الموري
MG Malagasy المالاجاشية
OM Oromoo الأورومو
KN ಕನ್ನಡ الكانادا
WO Wolof الولوف
AZ Azərbaycan الأذربيجانية
UZ O‘zbek الأوزبكية
UK Українська الأوكرانية
KA ქართული الجورجية
MK Македонски المقدونية
KM ភាសាខ្មែរ الخميرية
BM Bambara البامبارية
PA ਪੰਜਾਬੀ البنجابية
MR मराठी الماراثية
RN Kirundi الكيروندي
KMR Kurmancî الكرمنجية
MS Bahasa Melayu الملايو
Kategorier
Mere