Ḥadīth: Allāh har tilgivet min ummah (trosfællesskab) for fejltagelser, glemsomhed og det, de bliver tvunget til

عَنْ ابْنِ عَبَّاسٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ:
«إنَّ اللَّهَ تَجَاوَزَ لِي عَنْ أُمَّتِي الخَطَأَ وَالنِّسْيَانَ وَمَا اسْتُكْرِهُوا عَلَيْهِ».
[قال النووي: حديث حسن] - [رواه ابن ماجه والبيهقي وغيرهما] - [الأربعون النووية: 39]

Overleveret af Ibn ‘Abbās – må Allāh være tilfreds med dem begge – at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Allāh har tilgivet min ummah (trosfællesskab) for fejltagelser, glemsomhed og det, de bliver tvunget til."
[قال النووي: حديث حسن] - [رواه ابن ماجه والبيهقي وغيرهما] - [الأربعون النووية - 39]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerer, at Allāh har tilgivet hans ummah i tre situationer: 1. Khaṭa’ (fejltagelse): Dette er, når en muslim har til hensigt at gøre noget, men hans handling rammer noget andet end det tilsigtede. 2. Nisyān (glemsomhed): Dette er, når en muslim er bevidst om en ting, men glemmer det i udførelsen. I dette tilfælde er der heller ingen synd. 3. Ikrāh (tvang): Dette er, når en tjener bliver tvunget til at gøre noget, han ikke ønsker, uden mulighed for at modstå. I dette tilfælde pålægges han ingen synd eller skyld. Denne ḥadīth omhandler forholdet mellem tjeneren og Hans Herre i forbindelse med forbudte handlinger. At glemme en befalet handling ophæver ikke pligten – eksempelvis hvis en person glemmer at udføre en befalet handling, er han fortsat forpligtet til at genoprette den. Ligeledes gælder, at hvis en handling resulterer i skade på andre, bortfalder de skabtes rettigheder ikke. Hvis nogen f.eks. dræber ved en fejltagelse, er han forpligtet til at betale diyah (blodpenge). Og hvis en person uforvarende ødelægger en andens ejendom, såsom en bil, er han stadig erstatningspligtig.

Ḥadīthens lærdomme

1. Allāhs – Den Mægtige og Den Ophøjede – vidtfavnende barmhjertighed og mildhed over for Sine tjenere, idet Han har fjernet synden fra dem, når de begår en ulydig handling under disse tre forhold.
2. Allāhs gunst over Profeten Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og hans Ummah.
3. Fjernelse af synd betyder ikke ophævelse af kendelse eller ansvar: For eksempel, hvis en person glemmer at udføre wuḍū’ (rituel afvaskning) og beder i den tro, at han er i renset tilstand, så pådrager han sig ingen synd. Men han er stadig forpligtet til at udføre wuḍū’ og gentage aṣ-Ṣalāh (bønnen).
4. For at tvang kan ophæve synden, skal bestemte vilkår være til stede – blandt andet, at den der udøver tvangen, reelt har evnen til at udføre den trussel, han fremsætter.