Ḥadīth: ”Lad mig være, når jeg lader jer være. Sandelig, de, der var før jer, blev kun ødelagt på grund af deres mange spørgsmål og deres uenighed med deres profeter

عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رضي الله عنه عَنِ النَّبِيِّ صلى الله عليه وسلم قَالَ:
«دَعُونِي مَا تَرَكْتُكُمْ، إِنَّمَا هَلَكَ مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ بِسُؤَالِهِمْ وَاخْتِلَافِهِمْ عَلَى أَنْبِيَائِهِمْ، فَإِذَا نَهَيْتُكُمْ عَنْ شَيْءٍ فَاجْتَنِبُوهُ، وَإِذَا أَمَرْتُكُمْ بِأَمْرٍ فَأْتُوا مِنْهُ مَا اسْتَطَعْتُمْ».
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح البخاري: 7288]

Overleveret af Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
”Lad mig være, når jeg lader jer være. Sandelig, de, der var før jer, blev kun ødelagt på grund af deres mange spørgsmål og deres uenighed med deres profeter. Så når jeg forbyder jer noget, så undgå det; og når jeg befaler jer noget, så udfør af det, hvad I formår."
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح البخاري - 7288]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – nævner her, at de islamiske regler kan opdeles i tre kategorier: det, der ikke nævnes, forbud og befalinger.
1. Det som Sharīʿah tier om – hvor der ikke er givet nogen regel. Grundprincippet for sådanne ting er, at de ikke er obligatoriske. Hvad angår i hans – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – egen tid skulle man derfor afholde sig fra at stille spørgsmål om noget, der endnu ikke var forekommet – af frygt for, at det kunne resultere i, at det blev gjort til en pligt eller erklæret forbudt. At Allāh har udeladt sådanne ting, er en barmhjertighed over for Hans tjenere. Efter hans – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – død gælder: Hvis spørgsmålet stilles med det formål at søge en fatwā eller lære det nødvendige i religionen, er det tilladt og endda påbudt. Men hvis det stilles af stædighed eller for at gøre ting unødigt besværlige, så er det det, der menes i denne ḥadīth – for dette kan føre til det samme, som skete med Banī Isrā’īl (Israels børn): De blev befalet at slagte en ko. Hvis de havde slagtet en hvilken som helst ko, ville de have adlydt, men de gjorde det svært for sig selv, så Allāh gjorde det svært for dem.
2. Forbud (nawāhī) – den, der undlader det forbudte, belønnes, mens den, der begår det, straffes. Disse skal fuldstændigt undgås.
3. Befalinger (’awāmir) – den, der udfører de påbudte handlinger, belønnes, mens den, der undlader dem, straffes. Disse skal udføres i det omfang, man har evne og mulighed.

Ḥadīthens lærdomme

1. At man bør beskæftige sig med det, der er vigtigst og aktuelt nødvendigt, og lade det ligge, som ikke er påkrævet nu – og ikke optage sig selv med spørgsmål om ting, der endnu ikke er sket.
2. Forbud mod at stille spørgsmål, som kan føre til komplicerede problemstillinger og åbne døren for tvivl, der uundgåeligt leder til øget uenighed.
3. Befalingen om at opgive alle forbudte handlinger, da der ikke er nogen vanskelighed i at afholde sig fra dem – derfor er forbuddet generelt.
4. Befalingen om at udføre de påbudte handlinger efter bedste evne, da de kan indebære vanskeligheder eller overstige menneskets evne – derfor er påbuddet givet i forhold til den enkeltes kapacitet.
5. Forbud mod overdreven spørgelyst. De lærde har inddelt spørgsmål i to kategorier: 1. Spørgsmål, der har til formål at lære det nødvendige i religionen – disse er befalet, og blandt dem er ledsagernes spørgsmål. 2. Spørgsmål, der stilles ud af stædighed og unødigt besvær – disse er det, der er forbudt.
6. En advarsel til denne ummah mod at være ulydig mod sin Profet – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – som det skete med tidligere samfund.
7. At overdreven spørgelyst og uenighed med profeterne er en årsag til ødelæggelse, især når det drejer sig om emner, der ikke kan nås med menneskelig viden – såsom spørgsmål om al-Ghayb (det usete), som kun Allāh kender, og forholdene på Dommedag.
8. Forbud mod at stille spørgsmål om vanskelige og indviklede sager. Al-Awzā‘ī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: "Når Allāh vil berøve Sin tjener velsignelsen af viden, lægger Han fejlslutninger på hans tunge. Jeg har set sådanne mennesker være blandt de mindst kyndige." Ibn Wahb – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: "Jeg hørte Mālik – må Allāh være ham barmhjertig – sige: 'Stridbare diskussioner om viden fjerner lyset af viden fra hjertet af en mand.'"