Ḥadīth: ”Det, jeg har forbudt jer, skal I holde jer fra. Og det, jeg har befalet jer, skal I udføre så meget af det, som I formår

عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ عَبْدِ الرَّحْمَنِ بْنِ صَخْرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ: سَمِعْت رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم يَقُولُ:
«مَا نَهَيْتُكُمْ عَنْهُ فَاجْتَنِبُوهُ، وَمَا أَمَرْتُكُمْ بِهِ فَافْعَلُوا مِنْهُ مَا اسْتَطَعْتُمْ، فَإِنَّمَا أَهْلَكَ الَّذِينَ مِنْ قَبْلِكُمْ كَثْرَةُ مَسَائِلِهِمْ، وَاخْتِلَافُهُمْ عَلَى أَنْبِيَائِهِمْ».
[صحيح] - [رواه البخاري ومسلم] - [الأربعون النووية: 9]

Overleveret af Abū Hurayrah ‘Abdur-Rahmān Ibn Ṣakhr – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: ”Jeg hørte Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sige:
”Det, jeg har forbudt jer, skal I holde jer fra. Og det, jeg har befalet jer, skal I udføre så meget af det, som I formår. For sandelig, de, der var før jer, blev udelukkende ødelagt på grund af deres mange spørgsmål og deres uenighed med deres profeter.”
[صحيح] - [رواه البخاري ومسلم] - [الأربعون النووية - 9]

Forklaring

Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarede os, at når han forbyder os noget, er vi forpligtede til at afholde os fra det uden undtagelse. Og når han befaler os noget, er vi forpligtede til at udføre af det, så meget som vi magter. Derefter advarede han os mod at ligne nogle af de tidligere folk, der overdrev i deres spørgsmål til deres profeter, samtidig med at de var ulydige mod dem. Derfor straffede Allāh dem med forskellige former for undergang og ødelæggelse. Vi bør ikke være som dem, for at vi ikke skal gå til grunde, ligesom de gik til grunde.

Ḥadīthens lærdomme

1. Denne ḥadīth udgør en qā‘idah fiqhiyyah (grundregel), der tydeliggør forpligtelsen til at udføre det, der er befalet, og afholde sig fra det, der er forbudt.”
2. Forbuddet giver ingen tilladelse til at begå noget af det, der er forbudt, mens påbuddet er betinget af evne – for at afholde sig fra en handling er altid muligt, men at udføre en handling kræver evne til at gennemføre det, der er befalet.
3. Forbud mod overdreven spørgelyst. De lærde har inddelt spørgsmål i to kategorier: 1. Spørgsmål, der har til formål at lære det nødvendige i religionen – disse er befalet, og blandt dem er ledsagernes spørgsmål. 2. Spørgsmål, der stilles ud af stædighed og unødigt besvær – disse er det, der er forbudt.
4. En advarsel til denne ummah mod at være ulydig mod sin Profet – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – som det skete med tidligere samfund.
5. Det, der er forbudt, omfatter både lidt og meget, for man kan kun undgå det ved at afholde sig fra det hele – både i små og store mængder. For eksempel gælder forbuddet mod ribā (åger) uanset om det er lidt eller meget.
6. At afholde sig fra de årsager, der leder til det forbudte – for det er en del af selve betydningen af at undgå det.
7. Når et menneske hører en befaling fra Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – bør han ikke sige: ‘Er den obligatorisk eller anbefalet?’ I stedet bør han straks handle efter den, for han sagde: ‘Så udfør så meget af det, som I formår.’
8. At stille for mange spørgsmål er en årsag til ødelæggelse – især i forhold, der ikke kan nås, såsom anliggender om det usete og tilstandene på Opstandelsens dag. Stil derfor ikke mange spørgsmål om dette, for ellers går du til grunde og bliver overdrevent indviklet og selvforstyrrende.