عَنْ أَبِي رُقَيَّةَ تَمِيمِ بْنِ أَوْسٍ الدَّارِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ أَنَّ النَّبِيَّ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ:
«الدِّينُ النَّصِيحَةُ» قُلْنَا: لِمَنْ؟ قَالَ: «لِلهِ وَلِكِتَابِهِ وَلِرَسُولِهِ وَلِأَئِمَّةِ الْمُسْلِمِينَ وَعَامَّتِهِمْ».
[صحيح] - [رواه مسلم] - [الأربعون النووية: 7]
المزيــد ...
Overleveret af Abū Ruqayyah Tamīm Ibn Aws ad-Dārī – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
____
[صحيح] - [رواه مسلم] - [الأربعون النووية - 7]
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forklarede, at religionen er bygget på oprigtighed og sandfærdighed, således at den udføres, som Allāh har påbudt – fuldstændigt, uden forsømmelighed eller bedrageri. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – blev spurgt: "Til hvem skal an-Naṣīḥah gives?" Han svarede: "Først: an-Naṣīḥah (oprigtig troskab og velvilje) over for Allāh – Den Lovpriste, Den Ophøjede – ved oprigtigt at udføre handlinger udelukkende for Ham, uden at sætte partnere ved siden af Ham, ved at tro på Hans Rubūbiyyah (Herredømme), Hans ʾUlūhiyyah (Guddommelighed), Hans Asmā’ (Navne) og Hans Ṣifāt (Egenskaber), ved at ophøje Hans Befaling og ved at kalde andre til troen på Ham." For det andet: an-Naṣīḥah (oprigtig troskab og velvilje) over for Hans Bog, den Ædle Koran: ved at tro, at den er Hans Ord, den sidste af Hans Bøger, og at den ophæver alle tidligere love. At ærbødigt respektere den, recitere den som den bør reciteres, handle efter dens klare āyāt (vers), og underkaste sig dens tvetydige āyāt, forsvare den imod de forvrængede fortolkninger, som fordrejede fortolkere pålægger den, tage ved lære af dens formaninger, sprede dens viden og kalde folk til den. For det tredje: an-Naṣīḥah (oprigtig troskab og velvilje) over for Hans Sendebud Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: At tro på, at han er den sidste af Sendebuddene, tro på det, han bragte, adlyde hans befalinger, undgå det, han forbød, og kun tilbede Allāh i overensstemmelse med det, han bragte. At ære hans ret, respektere ham, sprede hans budskab, udbrede hans lov og afvise de beskyldninger, der rettes mod ham. Fjerde: an-Naṣīḥah (oprigtig troskab og velvilje) over for muslimernes ledere: – ved at støtte dem i at fastholde sandheden, ikke stride imod dem i deres lederskab, og ved at lytte til og adlyde dem i det, der er lydighed mod Allāh. Femte: an-Naṣīḥah (oprigtig troskab og velvilje) over for muslimer – ved at vise dem godhed, kalde dem til det gode og til lydighed mod Allāh, afholde sig fra at skade dem, ønske dem det bedste og samarbejde med dem i retskaffenhed og gudsbevidsthed (birr wa-taqwā).