عَنِ ابْنِ عُمَرَ رضي الله عنهما أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ:
«أُمِرْتُ أَنْ أُقَاتِلَ النَّاسَ حَتَّى يَشْهَدُوا أَنْ لاَ إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ، وَيُقِيمُوا الصَّلاَةَ، وَيُؤْتُوا الزَّكَاةَ، فَإِذَا فَعَلُوا ذَلِكَ عَصَمُوا مِنِّي دِمَاءَهُمْ وَأَمْوَالَهُمْ إِلَّا بِحَقِّ الإِسْلاَمِ، وَحِسَابُهُمْ عَلَى اللَّهِ».
المزيد
Overleveret af Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med dem begge – at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de vidner: 'lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh' (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Muḥammad er Allāhs Sendebud), opretholder aṣ-Ṣalāh (bønnen) og at give Zakāt (den obligatoriske almisse). Hvis de gør dette, er deres liv og ejendom beskyttet mod mig, undtagen i de tilfælde, hvor islām fastsætter retmæssige undtagelser. Deres regnskab er hos Allāh."
