Ḥadīth: Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de vidner: 'lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh' (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Muḥammad er Allāhs Sendebud), opretholder aṣ-Ṣalāh (bønnen) og at give Zakāt (den obligatoriske almisse)

عَنِ ابْنِ عُمَرَ رضي الله عنهما أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ:
«أُمِرْتُ أَنْ أُقَاتِلَ النَّاسَ حَتَّى يَشْهَدُوا أَنْ لاَ إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ، وَأَنَّ مُحَمَّدًا رَسُولُ اللَّهِ، وَيُقِيمُوا الصَّلاَةَ، وَيُؤْتُوا الزَّكَاةَ، فَإِذَا فَعَلُوا ذَلِكَ عَصَمُوا مِنِّي دِمَاءَهُمْ وَأَمْوَالَهُمْ إِلَّا بِحَقِّ الإِسْلاَمِ، وَحِسَابُهُمْ عَلَى اللَّهِ».
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح البخاري: 25]

Overleveret af Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med dem begge – at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de vidner: 'lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh' (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Muḥammad er Allāhs Sendebud), opretholder aṣ-Ṣalāh (bønnen) og at give Zakāt (den obligatoriske almisse). Hvis de gør dette, er deres liv og ejendom beskyttet mod mig, undtagen i de tilfælde, hvor islām fastsætter retmæssige undtagelser. Deres regnskab er hos Allāh."
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح البخاري - 25]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerer her, at Allāh har befalet ham at kæmpe imod al-Mushrikīn (afgudsdyrkerne), indtil de vidner om, at der ikke er nogen gud med ret til tilbedelse undtagen Allāh alene – uden partnere – og vidner om Muḥammads – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – profetskab. Dette vidnesbyrd skal bekræftes gennem handling: at de overholder de fem daglige Ṣalawāt (bønner) og giver den obligatoriske Zakāh til dens rette modtagere. Hvis de gør dette, beskytter islām deres liv og ejendom. Det er ikke tilladt at dræbe dem, medmindre de begår en forbrydelse eller en djināyah (en alvorlig overtrædelse, fx drab), som ifølge islamisk lov medfører dødsstraf. På Dommedag vil Allāh – Den Ophøjede – Selv tage sig af deres regnskab, for Han alene kender deres indre intentioner og hemmeligheder.

Ḥadīthens lærdomme

1. Islāmiske love bygger på det ydre, mens Allāh selv tager sig af de indre forhold.
2. Vigtigheden af at kalde til Tawḥīd (troen på Allāhs Enhed), da dette er det første skridt i kaldet til islām.
3. Denne ḥadīth betyder ikke, at al-Mushrikīn (afgudsdyrkerne) skal tvinges til at konvertere til islām. De har et valg mellem at acceptere islām eller betale djizyah (en skat, der giver dem beskyttelse som dhimmī). Hvis de derimod nægter og aktivt søger at forhindre islām i at blive udbredt, er det kun kampen, der står tilbage i henhold til islamisk lov.