عن جندب رضي الله عنه قال:
سَمِعْتُ النَّبِيَّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَبْلَ أَنْ يَمُوتَ بِخَمْسٍ وَهُوَ يَقُولُ «إِنِّي أَبْرَأُ إِلَى اللهِ أَنْ يَكُونَ لِي مِنْكُمْ خَلِيلٌ فَإِنَّ اللهَ تَعَالَى قَدِ اتَّخَذَنِي خَلِيلًا كَمَا اتَّخَذَ إِبْرَاهِيمَ خَلِيلًا، وَلَوْ كُنْتُ مُتَّخِذًا مِنْ أُمَّتِي خَلِيلًا لَاتَّخَذْتُ أَبَا بَكْرٍ خَلِيلًا! أَلَا وَإِنَّ مَنْ كَانَ قَبْلَكُمْ كَانُوا يَتَّخِذُونَ قُبُورَ أَنْبِيَائِهِمْ وَصَالِحِيهِمْ مَسَاجِدَ، أَلَا فَلَا تَتَّخِذُوا الْقُبُورَ مَسَاجِدَ! إِنِّي أَنْهَاكُمْ عَنْ ذَلِكَ».
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم: 532]
المزيــد ...
Overleveret af Djundab – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede:
”Jeg hørte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – fem [nætter] før han døde, sige: ”Sandelig, Jeg fralægger mig over for Allāh, at Jeg skulle have en khalīl (nær fortrolig ven) blandt jer, for Allāh, Den Ophøjede, har allerede taget Mig som khalīl, ligesom Han tog Ibrāhīm som khalīl. Og hvis Jeg havde taget en khalīl blandt Min Ummah, ville det have været Abū Bakr. Vær opmærksomme på, at dem, der var før jer, plejede at tage deres profeters og deres frommes grave som masādjid (bedesteder). Så tag ikke gravene som masādjid – sandelig, Jeg forbyder jer det.”
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم - 532]
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerede om sin høje status hos Allāh, Den Ophøjede, og at den har nået den højeste grad af guddommelig kærlighed, ligesom Ibrāhīm – fred være med ham – opnåede det. Derfor benægtede han, at nogen anden end Allāh kunne være hans khalīl, fordi hans hjerte var fuldstændigt fyldt med kærlighed til, ophøjelse af og erkendelse af Allāh – og dermed rummede det ikke plads til nogen anden end Ham. Og hvis han havde taget en khalīl blandt de skabte, ville det være Abū Bakr aṣ-Ṣiddīq – må Allāh være tilfreds med ham. Dernæst advarede han mod at overskride det tilladte i kærlighed og ophøjelse, som jøderne og de kristne havde gjort med deres profeters og deres frommes grave, indtil de gjorde dem til afguder, der blev tilbedt ved siden af Allāh. De opførte masājid (bedesteder) og helligdomme over deres grave. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – forbød derfor sin Ummah at handle som dem.