عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رضي الله عنه عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ:
«لَمَّا خَلَقَ اللَّهُ الْجَنَّةَ وَالنَّارَ أَرْسَلَ جِبْرِيلَ عَلَيْهِ السَّلَامُ إِلَى الْجَنَّةِ، فَقَالَ: انْظُرْ إِلَيْهَا وَإِلَى مَا أَعْدَدْتُ لِأَهْلِهَا فِيهَا. فَنَظَرَ إِلَيْهَا فَرَجَعَ، فَقَالَ: وَعِزَّتِكَ لَا يَسْمَعُ بِهَا أَحَدٌ إِلَّا دَخَلَهَا. فَأَمَرَ بِهَا فَحُفَّتْ بِالْمَكَارِهِ، فَقَالَ: اذْهَبْ إِلَيْهَا فَانْظُرْ إِلَيْهَا وَإِلَى مَا أَعْدَدْتُ لِأَهْلِهَا فِيهَا. فَنَظَرَ إِلَيْهَا، فَإِذَا هِيَ قَدْ حُفَّتْ بِالْمَكَارِهِ، فَقَالَ: وَعِزَّتِكَ لَقَدْ خَشِيتُ أَنْ لَا يَدْخُلَهَا أَحَدٌ. قَالَ: اذْهَبْ فَانْظُرْ إِلَى النَّارِ وَإِلَى مَا أَعْدَدْتُ لِأَهْلِهَا فِيهَا. فَنَظَرَ إِلَيْهَا فَإِذَا هِيَ يَرْكَبُ بَعْضُهَا بَعْضًا، فَرَجَعَ فَقَالَ: وَعِزَّتِكَ لَا يَدْخُلُهَا أَحَدٌ. فَأَمَرَ بِهَا فَحُفَّتْ بِالشَّهَوَاتِ، فَقَالَ: ارْجِعْ فَانْظُرْ إِلَيْهَا. فَنَظَرَ إِلَيْهَا فَإِذَا هِيَ قَدْ حُفَّتْ بِالشَّهَوَاتِ، فَرَجَعَ وَقَالَ: وَعِزَّتِكَ لَقَدْ خَشِيتُ أَنْ لَا يَنْجُوَ مِنْهَا أَحَدٌ إِلَّا دَخَلَهَا».
[حسن] - [رواه أبو داود والترمذي والنسائي] - [سنن أبي داود: 4744]
المزيــد ...
Overleveret af Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Da Allāh skabte Paradis og Helvede, sendte Han Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham – til Paradis og sagde: Se på det, og på hvad Jeg har beredt deri for dets folk.' Så han så på det og vendte tilbage og sagde: Ved Din Majestæt, ingen hører om den uden at træde ind i det.’
Så befalede Han, at det skulle omringes af al-Makārih (det, der strider imod begæret). Han sagde: Derpå sagde Han: ‘Gå til det og se på det og hvad Jeg har beredt deri for dens folk.’" Så han så på det, og det var blevet omringet af al-Makārih. Han sagde: ‘Ved Din Majestæt, jeg frygter, at ingen vil træde ind i det.’ Han sagde: " Så sagde Han: ‘Gå og se på Helvede og hvad Jeg har beredt deri for dets folk.’ Så han så på den, og dele af den overvældede andre dele. Så han vendte tilbage og sagde: ‘Ved Din Majestæt, ingen vil træde ind i det.’ Så befalede Han, at det skulle omringes af ash-Shahawāt (begær og lyster). Derpå sagde Han: ‘Vend tilbage og se på det.’ Så han så på det, og det var blevet omringet af ash-Shahawāt (lyster). Da sagde han: " Ved Din Majestæt, jeg frygter, at ingen vil undslippe den uden at træde ind i den.’’
[حسن] - [رواه أبو داود والترمذي والنسائي] - [سنن أبي داود - 4744]
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – fortalte, at da Allāh skabte Paradis og Helvede, sagde Han til Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham –: "Gå til Paradis og se på den." Han gik hen og kiggede på den, og vendte derefter tilbage. Jibrīl (Gabriel) sagde: " O Herre, ved Din Majestæt – ingen hører om den og det, den rummer af lyksaligheder, ærefulde goder og velsignelser, uden at han elsker at træde ind i den og handler for dens skyld." Allah omgav derefter Paradiset med det, som begæret modsætter sig, og med vanskeligheder – nemlig at udføre de påbudte handlinger og undgå det, der er forbudt. Den, der ønsker at træde ind i det, må derfor overvinde disse ting, som begæret modsætter sig. Så sagde Allāh – Den Ophøjede og Glorificerede –: "O Jibrīl (Gabriel)! Gå og se på Paradis, efter at Han havde omgivet det med vanskeligheder." Så gik han hen og så på det, vendte så tilbage og sagde: " O Herre, ved Din herlighed – jeg frygter, at ikke én eneste vil træde ind i det på grund af de vanskeligheder og strabadser, som ligger på vejen til den. Og da Allāh skabte Helvede, sagde Han: "O Jibrīl (Gabriel)!" Gå hen og se på det. Så gik han hen og så på det. Så kom Jibrīl (Gabriel) tilbage, og han sagde: " O Herre, ved Din herlighed – ingen hører om den pine, de kvaler og den afstraffelse, der er deri, uden at han afskyr det og holder sig fra det, der fører dertil." Så omsluttede Allāh – Den Ophøjede og Glorificerede – Helvede og gjorde vejen til det gennem begær og lyster. Så sagde Han: "O Jibrīl (Gabriel)!" Gå hen og se på den. Så gik Jibrīl (Gabriel) hen og så på det, vendte så tilbage og sagde: " O Herre, ved Din herlighed, jeg frygtede, var bange og følte medlidenhed for, at ikke én vil slippe fri fra det på grund af de begær og lyster, som omgiver det."