Ḥadīth: Der er fire karaktertræk: Den, der har dem alle, er en fuldstændig hykler, og den, der har ét af dem, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det: 1) Når han taler, lyver han; 2) Når han indgår en pagt, bryder han den; 3) Når han giver et løfte, svigter han det; 4) Når han strides, handler han umoralsk [han bliver uretfærdig og fornærmende].”

عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عَمْرٍو رضي الله عنهما قال: قال رَسولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ:
«أَرْبَعٌ مَنْ كُنَّ فِيهِ كَانَ مُنَافِقًا خَالِصًا، وَمَنْ كَانَتْ فِيهِ خَلَّةٌ مِنْهُنَّ كَانَتْ فِيهِ خَلَّةٌ مِنْ نِفَاقٍ حَتَّى يَدَعَهَا: إِذَا حَدَّثَ كَذَبَ، وَإِذَا عَاهَدَ غَدَرَ، وَإِذَا وَعَدَ أَخْلَفَ، وَإِذَا خَاصَمَ فَجَرَ».
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح مسلم: 58]

Overleveret af ‘Abdullāh Ibn ‘Amr – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Der er fire karaktertræk: Den, der har dem alle, er en fuldstændig hykler, og den, der har ét af dem, har et træk af hykleri, indtil han opgiver det: 1) Når han taler, lyver han; 2) Når han indgår en pagt, bryder han den; 3) Når han giver et løfte, svigter han det; 4) Når han strides, handler han umoralsk [han bliver uretfærdig og fornærmende].”
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح مسلم - 58]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – advarede mod fire karaktertræk. Hvis de samles i en muslim, får de ham til i høj grad at ligne hyklerne. Dette gælder for den, hos hvem disse træk er fremherskende og dominerende – mens den, der kun sjældent falder i dem, ikke er inkluderet i denne beskrivelse.
1. Når han taler, lyver han – han fordrejer bevidst sandheden og mangler ærlighed i sin tale.
2. Når han indgår en pagt, opfylder han den ikke og svigter sin partner.
3. Når han giver et løfte, opfylder han det ikke og svigter det.
4. Når han strides, bliver hans fjendtlighed voldsom – han forlader sandheden, manipulerer for at ugyldiggøre den og griber til løgn og falskhed.
Hykleri betyder at fremvise det modsatte af, hvad man skjuler. Denne betydning findes hos den, der udviser disse træk: Hans hykleri viser sig i forhold til dem, han taler med, lover, betros, strides med eller indgår pagter med. Det gør ham dog ikke til en hykler i trosmæssig forstand, der udadtil viser islām og indadtil skjuler vantro. Enhver, der besidder et af disse træk, bærer et tegn på hykleri, indtil han forlader det.

Ḥadīthens lærdomme

1. Den tydeliggør nogle af tegnene på en hykler for at vække frygt og advare mod at falde i dem.
2. Hovedbudskabet i ḥadīthen er, at disse træk er kendetegn ved hykleri. Den, der besidder dem, ligner hyklerne i moral og adfærd, men er ikke en hykler i trosmæssig forstand, der skjuler vantro bag islām. Nogle lærde har forklaret, at dette gælder for den, hos hvem disse træk er fremherskende, som tager dem let og undervurderer deres alvor – en sådan person er ofte svækket i troen.
3. Al-Ghazālī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: ”Religionens fundament bygger på tre ting: tale, handling og intention. Talen fordærves af løgn, handlingen fordærves af forræderi og intentionen fordærves af svigt. Brud på et løfte regnes kun som hykleri, hvis man allerede ved afgivelsen havde besluttet sig for ikke at opfylde det. Hvis der senere opstår en hindring, eller man ændrer mening, er det ikke hykleri.”
4. Hykleri er af to typer: – Nifāq i‘tiqādī (trosmæssigt hykleri) – at vise islām udadtil, mens man i sit indre fornægter den. Dette ophæver troen. Nifāq ʿamalī – (adfærdsmæssigt hykleri) – at efterligne hyklernes moral og adfærd. Det ophæver ikke troen, men er blandt de store synder.
5. Ibn Ḥadjar – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: "De lærde er enige om, at den, der oprigtigt tror i sit hjerte og med sin tunge, men falder i disse træk, ikke dømmes som vantro og ikke vil forblive i Helvede for evigt.”
6. An-Nawawī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: ”Nogle lærde mente, at dette særligt henviser til de hyklere, der levede på Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tid: de bekendte tro, men løj; de blev betroet deres religion, men forrådte den; de lovede støtte til islām, men svigtede; og de handlede uretfærdigt i deres diskussioner.”