Hadith: ”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden

عن أبي مالكٍ الأشعريِّ رضي الله عنه قال: قال رسول الله صلى الله عليه وسلم:
«الطُّهُورُ شَطْرُ الْإِيمَانِ، وَالْحَمْدُ لِلهِ تَمْلَأُ الْمِيزَانَ، وَسُبْحَانَ اللهِ وَالْحَمْدُ لِلهِ تَمْلَآنِ -أَوْ تَمْلَأُ- مَا بَيْنَ السَّمَاوَاتِ وَالْأَرْضِ، وَالصَّلَاةُ نُورٌ، وَالصَّدَقَةُ بُرْهَانٌ، وَالصَّبْرُ ضِيَاءٌ، وَالْقُرْآنُ حُجَّةٌ لَكَ أَوْ عَلَيْكَ، كُلُّ النَّاسِ يَغْدُو، فَبَايِعٌ نَفْسَهُ فَمُعْتِقُهَا أَوْ مُوبِقُهَا».
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم: 223]

Overleveret af Abī Mālik al-Ashʿarī – må Allāh være tilfreds med ham – Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden. Ṣalāh (bøn) er et lys. Ṣadaqah (velgørenhed) er et bevis. Ṣabr (tålmodighed) er en stråleglans. Og Koranen er et argument – for dig eller imod dig. Ethvert menneske starter dets dag som sælger af dets sjæl: enten frigør han den, eller ødelægger den.”
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم - 223]

Explanation

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerer, at ydre ṭahārah (rituel renhed) opnås gennem wuḍūʾ(rituel afvaskning) og ghusl (rituelt bad), og at den er en betingelse for ṣalāh (bøn). Og udsagnet: ”Al-Ḥamdu lillāh” fylder vægtskålen”, er at prise Allāh, Den Lovpriste, og beskrive Ham med fuldkomne egenskaber. Det vil blive vejet på Opstandelsens Dag og fylde gerningernes vægtskål. Og udsagnet: ”Subḥān Allāh” og ”Al-Ḥamdu lillāh” – at erklære Ham fri for enhver mangel og beskrive Ham med den fuldkomne storhed, som passer til Hans majestæt, sammen med kærlighed og ærefrygt– fylder det, der er mellem himlene og jorden. Og at ”Ṣalāh er et lys” – i tjenerens hjerte, ansigt, grav og ved hans opstandelse. Og at ”Ṣadaqah er et klart bevis” og et tegn på den troendes oprigtige īmān – i modsætning til hykleren, som undlader den, fordi han ikke tror på dens løfte. Og at ”Ṣabr (tålmodighed) er ḍiyā’ – et lys, der kommer med varme og en form for forbrænding, ligesom solens stråleglans, – for det indebærer at holde sjælen tilbage fra utålmodighed og utilfredshed. Det er vanskeligt og kræver kamp mod sjælens begær og selvbeherskelse, men den, der holder fast ved det, forbliver oplyst, vejledt og standhaftig på sandheden. Det omfatter tålmodighed i lydighed mod Allāh, tålmodighed med at afstå fra ulydighed, og tålmodighed i mødet med prøvelser og modgang i denne verden. Og at ”Koranen vil være en ḥudjdjah (bevis) for dig – hvis du reciterer og handler efter den – eller ” ḥudjdjah (bevis) imod dig”, hvis du forsømmer den uden at handle ud fra den eller recitere den. Dernæst informerede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – at alle mennesker drager af sted, spreder sig, rejser sig fra deres søvn og forlader deres hjem for deres forskellige gøremål. Nogle af dem holder fast i lydighed mod Allāh og befrier deres sjæl fra Ilden, mens andre afviger derfra, falder i synd og ødelægger sig selv ved at træde ind i Ilden.

Benefits from the Hadith

1. Renhed er to slags: ydre ṭahārah, som opnås ved wuḍūʾ og ghusl, og indre ṭahārah, som består i tawḥīd (monoteisme), īmān og retfærdige handlinger.
2. Vigtigheden af at opretholde ṣalāh (bøn) – for den er lys for tjeneren i denne verden og på Opstandelsens Dag.
3. Ṣadaqah er et bevis på den oprigtige īmān.
4. Vigtigheden af at handle efter Koranen og tro på den, så den bliver et ḥudjdjah (argument) for dig, ikke imod dig.
5. Hvis du ikke beskæftiger dit nafs (jeget) med lydighed, vil det beskæftige dig med ulydighed.
6. Enhver person må arbejde; enten befrier han sin nafs ved lydighed, eller ødelægger den ved ulydighed.
7. Ṣabr kræver taḥammul (udholdenhed) og iḥtisāb (at søge belønning hos Allāh), og den indebærer vanskelighed.