Ḥadīth: O Adams søn, så længe du påkalder Mig og håber på Mig, vil Jeg tilgive dig for det, du har gjort, og Jeg bekymrer Mig ikke om det

عَنْ أَنَسِ بْنِ مَالِكٍ رضي الله عنه قَالَ:
سَمِعْتُ رَسُولَ اللهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ يَقُولُ: «قَالَ اللَّهُ تَبَارَكَ وَتَعَالَى: يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ مَا دَعَوْتَنِي وَرَجَوْتَنِي غَفَرْتُ لَكَ عَلَى مَا كَانَ فِيكَ وَلاَ أُبَالِي، يَا ابْنَ آدَمَ لَوْ بَلَغَتْ ذُنُوبُكَ عَنَانَ السَّمَاءِ ثُمَّ اسْتَغْفَرْتَنِي غَفَرْتُ لَكَ، وَلاَ أُبَالِي، يَا ابْنَ آدَمَ إِنَّكَ لَوْ أَتَيْتَنِي بِقُرَابِ الأَرْضِ خَطَايَا ثُمَّ لَقِيتَنِي لاَ تُشْرِكُ بِي شَيْئًا لأَتَيْتُكَ بِقُرَابِهَا مَغْفِرَةً».
[حسن] - [رواه الترمذي] - [سنن الترمذي: 3540]

Overleveret af Anas Ibn Mālik – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede:
Jeg hørte Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sige: “Allāh Den Velsignet og Den Ophøjet – siger: ‘O Adams søn, så længe du påkalder Mig og håber på Mig, vil Jeg tilgive dig for det, du har gjort, og Jeg bekymrer Mig ikke om det. O Adams søn, hvis dine synder når himlens højder, og du derefter søger Min tilgivelse, vil Jeg tilgive dig, og Jeg bekymrer Mig ikke om det. O Adams søn, hvis du kommer til Mig med synder, der fylder jorden, men møder Mig uden at sætte nogen ved Min side [uden at begå Shirk] – vil Jeg komme til dig med en tilgivelse, der fylder den [jorden].’”
[حسن] - [رواه الترمذي] - [سنن الترمذي - 3540]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – berettede, at Allāh Den Velsignet og Den Ophøjet – siger i denne ḥadīth Qudsī: “O Adams søn, så længe du påkalder Mig, håber på Min barmhjertighed og ikke fortvivler, vil Jeg skjule din synd og udslette den uden at bekymre Mig om den – selv hvis synden er blandt de største synder.” “O Adams søn, hvis dine synder var så talrige, at de fyldte rummet mellem himlen og jorden, nåede dens ender og omfattede alle dens egne, og du så bad Mig om tilgivelse, vil Jeg tilgive dig dem alle – uden at bekymre Mig om, hvor mange de er.”
“O Adams søn, hvis du kommer til Mig efter døden med jorden fyldt af synder og overtrædelser, men du døde som muwaḥḥid (en, der bekender Tawḥīd – den rene monoteisme – uden at sætte partnere ved Min side), vil Jeg møde disse synder med jorden fyldt af tilgivelse. For Jeg er Den, der har uendelig tilgivelse, og Jeg tilgiver alle synder undtagen shirk (at sætte partnere ved siden af Mig).”

Ḥadīthens lærdomme

1. Allāhs – Den Ophøjede – vidtfavnende barmhjertighed, tilgivelse og nåde.
2. Tawḥīds (troen på Allāhs Enhed) dyd, og at Allāh tilgiver al-Muwaḥḥidīn (dem, der bekender Hans Enhed) deres synder og overtrædelser.
3. Faren ved shirk (sætte partnere ved siden af Allāh), og at Allāh ikke tilgiver al-Mushrikīn (afgudsdyrkere).
4. Ibn Radjab – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: "Denne ḥadīth indeholder de tre grunde, hvorved synder tilgives: For det første – du‘ā’ (påkaldelse) sammen med håb. For det andet – at søge tilgivelse og angre. For det tredje – at dø på Tawḥīd."
5. Denne ḥadīth er en beretning, som Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – viderebringer fra sin Herre. Den kaldes en ḥadīth Qudsī eller guddommelig ḥadīth, og dens ord og mening stammer fra Allāh. Den besidder dog ikke de særpræg, som Koranen har, såsom påbuddet om tilbedelse ved recitation, nødvendigheden af rituel renhed ved berøring, udfordringen det mirakuløse og så videre.
6. Synder er af tre typer: 1. Shirk med Allāh – dette tilgiver Han ikke. Allāh – Den Mægtige og Den Ophøjet – siger: Sandelig, den, der sætter partnere ved siden af Allāh, [for] ham har Allāh sandelig forbudt al-Djannah [Paradiset].” [Sūrah Al-Māʾidah:5:72] 2. At en tjener begår uret mod sig selv gennem synder og overtrædelser mellem ham og hans Herre – dette tilgiver Allāh – Den Mægtige og Den Ophøjede –og overser, hvis Han vil. 3. Synder, som Allāh ikke lader ustraffede – nemlig at tjenerne begår uret mod hinanden. For disse er gengældelse uundgåelig.