Ḥadīth: Den, der tror på Allāh og den Yderste Dag, skal tale godt eller tie stille

عن أبي هريرة رضي الله عنه عن رسول الله صلى الله عليه وسلم قال:
«مَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيَقُلْ خَيْرًا أَوْ لِيَصْمُتْ، وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكْرِمْ جَارَهُ، وَمَنْ كَانَ يُؤْمِنُ بِاللهِ وَالْيَوْمِ الْآخِرِ فَلْيُكْرِمْ ضَيْفَهُ».
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح مسلم: 47]

Overleveret af Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Den, der tror på Allāh og den Yderste Dag, skal tale godt eller tie stille. Den, der tror på Allāh og den Yderste Dag, skal ære sin nabo. Den, der tror på Allāh og den Yderste Dag, skal ære sin gæst."
[صحيح] - [متفق عليه] - [صحيح مسلم - 47]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – understreger, at den, der tror på Allāh og den Yderste Dag – hvor mennesket vender tilbage og bliver belønnet for sine gerninger – bliver motiveret af sin tro til at udvise disse egenskaber:
1. At tale godt, såsom Tasbīḥ (SubḥānAllāh ¬– at lovprise Allāh) Tahlīl (Lā ilāha illā Allāh ¬– der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh), at påbyde det gode, forbyde det onde og skabe forsoning mellem mennesker. Hvis han ikke kan gøre det, bør han tie stille, afholde sig fra at skade andre og vogte sin tunge.
2. At ære sin nabo – ved at behandle ham venligt og undlade at skade ham.
3. At ære sin gæst – ved at tale venligt, sørge for mad og vise gæstfrihed på andre måder.

Ḥadīthens lærdomme

1. Al-Īmān (Troen) på Allāh og den Yderste Dag er grundlaget for alt godt og tilskynder til gode handlinger.
2. En advarsel mod tungens farer.
3. Islām er en religion præget af samhørighed, venlighed og gavmildhed.
4. Disse egenskaber er blandt troens grene og udtryk for prisværdig etikette.
5. Overdreven tale kan føre til det forkastelige eller det forbudte – sikkerheden ligger i kun at tale om det, der er godt.