عَنْ عَائِشَةَ رضي الله عنها قَالَتْ:
قُلْتُ: يَا رَسُولَ اللهِ، ابْنُ جُدْعَانَ كَانَ فِي الْجَاهِلِيَّةِ يَصِلُ الرَّحِمَ، وَيُطْعِمُ الْمِسْكِينَ، فَهَلْ ذَاكَ نَافِعُهُ؟ قَالَ: «لَا يَنْفَعُهُ، إِنَّهُ لَمْ يَقُلْ يَوْمًا: رَبِّ اغْفِرْ لِي خَطِيئَتِي يَوْمَ الدِّينِ».
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم: 214]
المزيــد ...
Overleveret af ‘Ā’ishah – må Allāh være tilfreds med hende. Hun berettede :
Jeg sagde: ’O Allāhs Sendebud, Ibn Jud‘ān plejede i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed) at opretholde familiebånd og brødføde de fattige. Vil det gavne ham? Han sagde: ”Det vil ikke gavne ham, for han sagde aldrig: ’O min Herre, tilgiv mig mine fejl på afregningsdagen.’”
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم - 214]
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – fortalte om ‘Abdullāh Ibn Jud‘ān, som var blandt Quraysh' ledere før islām. Blandt hans gode gerninger var at opretholde bånd med sine slægtninge, behandle dem venligt, brødføde de fattige og andre dyder, som islām opfordrer til. Disse gerninger vil dog ikke gavne ham i det hinsides på grund af hans kufr (fornægtelse) af Allāh, og fordi han aldrig sagde: ’O min Herre, tilgiv mig mine fejl på afregningsdagen.’