عَنْ عَائِشَةَ رضي الله عنها قَالَتْ:
قُلْتُ: يَا رَسُولَ اللهِ، ابْنُ جُدْعَانَ كَانَ فِي الْجَاهِلِيَّةِ يَصِلُ الرَّحِمَ، وَيُطْعِمُ الْمِسْكِينَ، فَهَلْ ذَاكَ نَافِعُهُ؟ قَالَ: «لَا يَنْفَعُهُ، إِنَّهُ لَمْ يَقُلْ يَوْمًا: رَبِّ اغْفِرْ لِي خَطِيئَتِي يَوْمَ الدِّينِ».
المزيد
Overleveret af ‘Ā’ishah – må Allāh være tilfreds med hende. Hun berettede :
Jeg sagde: ’O Allāhs Sendebud, Ibn Jud‘ān plejede i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed) at opretholde familiebånd og brødføde de fattige. Vil det gavne ham? Han sagde: ”Det vil ikke gavne ham, for han sagde aldrig: ’O min Herre, tilgiv mig mine fejl på afregningsdagen.’”
