Ḥadīth: Sandelig, Allāh har foreskrevet forpligtelser, så forsøm dem ikke. Han har fastsat grænser, så overskrid dem ikke. Han har forbudt ting, så gør jer ikke skyldige i at overtræde dem. Og Han har forholdt sig tavs om ting af barmhjertighed for jer – ikke af glemsomhed – så søg ikke efter dem

عَنْ أَبِي ثَعْلَبَةَ الخُشَنِيِّ جُرْثُومِ بن نَاشِرٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ عَنْ رَسُولِ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَال:
«إِنَّ اللَّهَ فَرَضَ فَرَائِضَ فَلَا تُضَيِّعُوهَا، وَحَدَّ حُدُودًا فَلَا تَعْتَدُوهَا، وَحَرَّمَ أَشْيَاءَ فَلَا تَنْتَهِكُوهَا، وَسَكَتَ عَنْ أَشْيَاءَ رَحْمَةً لَكُمْ غَيْرَ نِسْيَانٍ فَلَا تَبْحَثُوا عَنْهَا».
[قال النووي: حديث حسن] - [رواه الدارقطني في سننه، وغيره] - [الأربعون النووية: 30]

Overleveret af Abū Tha'labah al-Khushanī Djurthūm Ibn Nāshir – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Sandelig, Allāh har foreskrevet forpligtelser, så forsøm dem ikke. Han har fastsat grænser, så overskrid dem ikke. Han har forbudt ting, så gør jer ikke skyldige i at overtræde dem. Og Han har forholdt sig tavs om ting af barmhjertighed for jer – ikke af glemsomhed – så søg ikke efter dem."
[قال النووي: حديث حسن] - [رواه الدارقطني في سننه وغيره] - [الأربعون النووية - 30]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – oplyser, at Allāh har gjort visse ting obligatoriske og pålagt forpligtelser. I skal forpligte jer til dem og ikke forsømme dem – hverken ved at opgive dem helt eller ved at være sløsede i udførelsen. Og Han har sat for jer nøje fastsatte barrierer og afskrækkelser, som både holder jer tilbage og afskrækker jer fra det, Han ikke er tilfreds med – så I må ikke føje noget til ud over det, som Sharī‘ah har befalet. Og Han har erklæret bestemte ting for at være forbudte – så begå dem ikke og nærm jer dem heller ikke. Og alt ud over dette har Han ladet være og forholdt Sig tavs om – som en barmhjertighed for Sine tjenere – og de forbliver derfor i deres oprindelige tilstand af tilladelse. Så grav ikke i dem.

Ḥadīthens lærdomme

1. Ḥadīthen er bevis på, at Allāh alene er Lovgiveren – autoriteten (til at påbyde og forbyde) er i Hans – Den Lovpriste – hænder.
2. Ḥadīthen rummer principperne for Sharī‘ah i både bestemmelse og tilladelse: Den juridiske regel er enten omtalt eller tavs. Hvis den er omtalt, er den enten befalet (obligatorisk eller anbefalet), forbudt (ḥarām eller frarådet) eller tilladt. Hvis den er tavs, forbliver den i sin oprindelige tilstand af tilladelse.
3. Det, som Allāh har forholdt Sig tavs om – uden at foreskrive det, afgrænse det eller forbyde det – er tilladt.
4. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – udviste en fremragende tydeliggørelse, da han fremførte denne ḥadīth med en klar og tydelig opdeling.
5. Det er en forpligtelse at værne om Allāhs – Den Ophøjede – påbud.
6. Forbud mod at overskride de grænser, som Allāh – Den Ophøjede –har fastsat.