عَنْ أَبِي مَالِكٍ الحَارِثِ بْنِ عَاصِمٍ الأَشْعَرِيِّ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ: قَالَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ:
«الطُّهُورُ شَطْرُ الْإِيمَانِ، وَالْحَمْدُ لِلهِ تَمْلَأُ الْمِيزَانَ، وَسُبْحَانَ اللهِ وَالْحَمْدُ لِلهِ تَمْلَآنِ -أَوْ تَمْلَأُ- مَا بَيْنَ السَّمَاءِ وَالأَرْضِ، وَالصَّلَاةُ نُورٌ، وَالصَّدَقَةُ بُرْهَانٌ، وَالصَّبْرُ ضِيَاءٌ، وَالْقُرْآنُ حُجَّةٌ لَكَ أَوْ عَلَيْكَ، كُلُّ النَّاسِ يَغْدُو، فَبَايِعٌ نَفْسَهُ فَمُعْتِقُهَا أَوْ مُوبِقُهَا»
المزيد
Overleveret af Abū Mālik al-Ḥārith Ibn ‘Āṣim al-Ash‘arī – må Allāh være tilfreds med ham – Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder – eller fylder op – det der er mellem himlene og jorden. Ṣalāh (bøn) er et lys. Ṣadaqah (velgørenhed) er et bevis. Ṣabr (tålmodighed) er en stråleglans. Og Koranen er et argument – for dig eller imod dig. Ethvert menneske starter dets dag som sælger af dets sjæl: enten frigør han den [fra helvedes straf ved at adlyde Allāh] eller fordømmer den [ved at følge satan].”
