Ḥadīth: Har Allāh ikke givet jer noget, som I kan give som Ṣadaqah ( frivillig velgørenhed)." For hver Tasbīḥah (SubḥānAllāh ¬– Æret være Allāh’) er en Ṣadaqah, hver Takbīrah (Allāhu Akbar – Allāh er Den Største) er en Ṣadaqah, hver Taḥmīd (Al-Ḥamdu lillāh – al lovprisning tilkommer Allāh) er en Ṣadaqah, hver Tahlīl (Lā ilāha illā Allāh – ‘Der er ingen gud uden Allāh’) er en Ṣadaqah. At påbyde det rette er en Ṣadaqah, at forbyde det forkerte er en Ṣadaqah, og i en af jeres buḍ‘ (intimt samkvem med jeres hustru) er der en Ṣadaqah

عَنْ أَبِي ذَرٍّ رضي الله عنه:
أَنَّ نَاسًا مِنْ أَصْحَابِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالُوا لِلنَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ: يَا رَسُولَ اللهِ، ذَهَبَ أَهْلُ الدُّثُورِ بِالْأُجُورِ، يُصَلُّونَ كَمَا نُصَلِّي، وَيَصُومُونَ كَمَا نَصُومُ، وَيَتَصَدَّقُونَ بِفُضُولِ أَمْوَالِهِمْ، قَالَ: «أَوَلَيْسَ قَدْ جَعَلَ اللهُ لَكُمْ مَا تَصَّدَّقُونَ؟ إِنَّ بِكُلِّ تَسْبِيحَةٍ صَدَقَةً، وَكُلِّ تَكْبِيرَةٍ صَدَقَةً، وَكُلِّ تَحْمِيدَةٍ صَدَقَةً، وَكُلِّ تَهْلِيلَةٍ صَدَقَةً، وَأَمْرٌ بِالْمَعْرُوفِ صَدَقَةٌ، وَنَهْيٌ عَنْ مُنْكَرٍ صَدَقَةٌ، وَفِي بُضْعِ أَحَدِكُمْ صَدَقَةٌ»، قَالُوا: يَا رَسُولَ اللهِ، أَيَأتِي أَحَدُنَا شَهْوَتَهُ وَيَكُونُ لَهُ فِيهَا أَجْرٌ؟ قَالَ: «أَرَأَيْتُمْ لَوْ وَضَعَهَا فِي حَرَامٍ أَكَانَ عَلَيْهِ فِيهَا وِزْرٌ؟ فَكَذَلِكَ إِذَا وَضَعَهَا فِي الْحَلَالِ كَانَ لَهُ أَجْرٌ».
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم: 1006]

Overleveret af Abū Dharr – må Allāh være tilfreds med ham:
Nogle af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – ledsagere sagde til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham: "O Allāhs Sendebud, de velhavende har taget hele belønningen. De beder Ṣalāh (bøn), som vi beder; de faster, som vi faster; og de giver i Ṣadaqah ( frivillig velgørenhed) af deres overskydende rigdom." Han sagde: "Har Allāh ikke givet jer noget, som I kan give som Ṣadaqah ( frivillig velgørenhed)." For hver Tasbīḥah (SubḥānAllāh ¬– Æret være Allāh’) er en Ṣadaqah, hver Takbīrah (Allāhu Akbar – Allāh er Den Største) er en Ṣadaqah, hver Taḥmīd (Al-Ḥamdu lillāh – al lovprisning tilkommer Allāh) er en Ṣadaqah, hver Tahlīl (Lā ilāha illā Allāh – ‘Der er ingen gud uden Allāh’) er en Ṣadaqah. At påbyde det rette er en Ṣadaqah, at forbyde det forkerte er en Ṣadaqah, og i en af jeres buḍ‘ (intimt samkvem med jeres hustru) er der en Ṣadaqah." De sagde: ”O Allāhs Sendebud, får en af os virkelig belønning, når han tilfredsstiller sit begær?” Han sagde: "Ser I, han udøvede det på en forbudt måde, ville han så ikke bære synden for det? På samme måde – når han udøver det på en lovlig måde – får han belønning for det.”
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم - 1006]

Forklaring

Nogle af de fattige ledsagere henvendte sig til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og beklagede deres situation og fattigdom. De kunne ikke give i Ṣadaqah af deres ejendom, sådan som de velhavende kunne, og derfor gik de glip af de store belønninger, deres brødre opnåede. De sagde: “De beder Ṣalāh (bøn), ligesom vi beder, de faster, ligesom vi faster, men de giver af deres overskydende rigdom i Ṣadaqah, mens vi intet har at give i Ṣadaqah! Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vejledte dem til forskellige former for Ṣadaqah, som de selv havde evne til, og sagde: “Har Allāh ikke givet jer noget, som I kan give som Ṣadaqah ( frivillig velgørenhed) til jer selv?" Når I siger: SubḥānAllāh (‘Æret være Allāh’), er det Ṣadaqah. Når I siger: Allāhu akbar (‘Allāh er Den Største’), er det Ṣadaqah. Når I siger: Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) er det Ṣadaqah. Når I siger: lā ilāha illā Allāh (‘Der er ingen gud uden Allāh’), er det Ṣadaqah. At påbyde det rette er Ṣadaqah. At forbyde det forkerte er Ṣadaqah. Ja, selv i en af jer, når han har intimt samkvem med sin hustru, er der Ṣadaqah.” De var forbløffede og sagde: O Allāhs Sendebud, kan en af os virkelig tilfredsstille sit begær og få belønning for det?” Han sagde: " Ser I, hvis han udøvede det på en forbudt måde – såsom utugt – ville han så ikke bære synden for det? På samme måde: når han udøver det på en lovlig måde, får han belønning for det.”

Ḥadīthens lærdomme

1. Ledsagernes stræben efter at overgå hinanden i gode gerninger og deres iver efter at opnå stor belønning og nåde fra Allāh – Den Ophøjede.
2. At der findes mange former for gode gerninger – de omfatter enhver handling, som en muslim udfører med en oprigtig intention og et godt formål.
3. Islām er præget af lethed og enkelhed – enhver muslim finder en handling, hvormed han kan adlyde Allāh.
4. An-Nawawī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: “Dette er bevis på, at tilladte handlinger kan blive til tilbedelseshandlinger gennem oprigtige intentioner. Intimt samliv bliver en ibādah (tilbedelseshandling), når det sker med den rette intention: at opfylde hustruens rettigheder og behandle hende godt, som Allāh – Den Ophøjede – har befalet; at søge et retskaffent barn; at bevare egen eller hustruens kyskhed; at afholde begge fra at se på, tænke på eller begære det forbudte; eller enhver anden retmæssig hensigt.”
5. At Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – brugte eksempel og analogi for at gøre meningen tydeligere og mere indtrængende hos tilhøreren.