Ḥadīth: Hold din tunge fugtig med Allāhs dhikr (ihukommelse)

عَنْ عَبْدِ اللهِ بْنِ بُسْرٍ رضي الله عنه أَنَّ رَجُلاً قَالَ: يَا رَسُولَ اللهِ إِنَّ شَرَائِعَ الإِسْلاَمِ قَدْ كَثُرَتْ عَلَيَّ، فَأَخْبِرْنِي بِشَيْءٍ أَتَشَبَّثُ بِهِ، قَالَ:
«لاَ يَزَالُ لِسَانُكَ رَطْبًا مِنْ ذِكْرِ اللَّهِ».
[صحيح] - [رواه الترمذي وابن ماجه وأحمد] - [سنن الترمذي: 3375]

Overleveret af ‘Abdullāh Ibn Busr – må Allāh være tilfreds med ham – at en mand sagde: “O Allāhs Sendebud, islām har mange love, og de er blevet for mange for mig. Fortæl mig noget, jeg kan gribe fat i og holde fast ved.” Han sagde:
"Hold din tunge fugtig med Allāhs dhikr (ihukommelse)."
[صحيح] - [رواه الترمذي وابن ماجه وأحمد] - [سنن الترمذي - 3375]

Forklaring

En mand klagede over for Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – over, at de mange nawāfil (frivillige tilbedelseshandlinger) var blevet for mange for ham, og at han ikke havde kræfter til at udføre dem. Han bad derfor Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – om at vejlede ham til en enkel handling, der tiltrækker stor belønning, som han kunne klamre sig til og holde urokkeligt fast ved.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – rådede ham til at holde sin tunge frisk og levende ved vedvarende dhikr (ihukommelse af Allāh) under alle forhold og på alle tidspunkter: gennem Tasbīḥ (at sige SubḥānAllāh – “Æret være Allāh”), Taḥmīd (at sige Al-Ḥamdu lillāh – “Al lovprisning tilkommer Allāh”), Istighfār (Astaghfirullāh – at bede Allāh om tilgivelse), du‘ā’ (påkaldelse) og lignende.

Ḥadīthens lærdomme

1. Dyden ved vedvarende dhikr (ihukommelse) af Allāh – Den Ophøjede.
2. At en af Allāhs store nådegaver er, at Han har gjort vejene til belønning let tilgængelige.
3. At tjenerne varierer i deres andel af retfærdige handlinger og godhed.
4. At hyppig dhikr (ihukommelse) af Allāh tungen – ved at lovprise, forherlige, erklære Hans Enhed og ophøje Hans storhed – sammen med hjertets deltagelse, kan erstatte mange andre frivillige tilbedelseshandlinger.
5. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – altid tog hensyn til den, der stillede spørgsmål, og svarede på en måde, der passede til vedkommendes behov og situation.