Ḥadīth: Overleveret af Wābiṣah Ibn Ma‘bad – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: Han berettede: Jeg kom til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og han sagde: "Du er kommet for at spørge om al-Birr (godhed) og al-Ithm (synd)." Jeg sagde: "Ja." Han sagde: "Spørg dit hjerte. Al-Birr er det, som sjælen føler ro ved, og hjertet finder hvile i. Al-Ithm (synd) er det, der vakler i din sjæl og vækker uro i dit bryst – selvom folk giver dig en fatwā og igen giver dig en fatwā.'

عَنِ النَّوَّاسِ بْنِ سِمْعَانَ رَضِيَ اللهُ عَنْهُ عَنِ النَّبِيِّ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ قَالَ:
«البِرُّ: حُسْنُ الخُلُقِ، وَالإِثْمُ مَا حَاكَ فِي صَدْرِكَ، وَكَرِهْتَ أَنْ يَطَّلِعَ عَلَيْهِ النَّاسُ». وَعَنْ وَابِصَةَ بْنِ مَعْبَدٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ قَالَ: أَتَيْتُ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ فَقَالَ: «جِئْتَ تَسْأَلُ عَنِ البِرِّ وَالإِثْمِ»، قُلْتُ: نَعَمْ، قَالَ: «اسْتَفْتِ قَلْبَكَ، البِرُّ: مَا اطْمَأَنَّتْ إلَيْهِ النَّفْسُ، وَاطْمَأَنَّ إلَيْهِ القَلْبُ، وَالإِثْمُ: مَا حَاكَ فِي نَفْسِكَ وَتَرَدَّدَ فِي الصَّدْرِ، وَإِنْ أَفْتَاكَ النَّاسُ وَأَفْتَوْكَ».
[صحيح] - [الحديث الأول: رواه مسلم، والحديث الثاني: رواه أحمد والدارمي.] - [الأربعون النووية: 27]

Overleveret af an-Nawwās Ibn Sim‘ān– må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
"Al-Birr er [manifesteret i] god moral [Akhlāq], mens synd er det, der giver uro i dit hjerte [og får dig til at føle dig utilpas], og som du ville hade, at folk skulle få kendskab til." Overleveret af Wābiṣah Ibn Ma‘bad – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde: Han berettede: Jeg kom til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – og han sagde: "Du er kommet for at spørge om al-Birr (godhed) og al-Ithm (synd)." Jeg sagde: "Ja." Han sagde: "Spørg dit hjerte. Al-Birr er det, som sjælen føler ro ved, og hjertet finder hvile i. Al-Ithm (synd) er det, der vakler i din sjæl og vækker uro i dit bryst – selvom folk giver dig en fatwā og igen giver dig en fatwā.'"
[صحيح] - [الحديث الأول: رواه مسلم، والحديث الثاني: رواه أحمد والدارمي] - [الأربعون النووية - 27]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – informerede om al-Birr (godhed) og al-Ithm (synd) og sagde: ”Sandelig, de største kendetegn ved al-Birr er god moral: over for Allāh gennem taqwā (gudsbevidsthed), og over for mennesker – ved at udholde skade fra dem, undgå vrede, møde andre med et smil, tale venligt, opretholde familiebånd, udvise lydighed, at vise velgerning, udvise godt samvær og være en god ledsager. Al-Birr er det, der bringer fred til hjerte og sjæl." Hvad angår synd, er det enhver tvivl eller uro, der opstår i sjælen, og som bliver hængende uden at hjertet finder ro ved det. Det efterlader tvivl og frygt i hjertet for, at det er en synd, og sjælen ønsker ikke at afsløre det – fordi det fremstår skamfuldt i de ædles, de fremtrædendes og de fuldkomnes øjne. For sjælen elsker af natur, at folk kender til dens gode handlinger. Hvis den hader, at andre kender til nogle af dens handlinger, så er det tegn på, at de er syndige og uden noget godt i sig. "Hvis folk giver dig en fatwā, så tag den ikke, så længe der fortsat er tegn på tvivl i dit indre. For en fatwā fjerner ikke tvivl, så længe tvivlen er berettiget, og den, der udsteder fatwaen, gør det uden viden. Men hvis fatwaen derimod bygger på et klart shari‘ah-bevis, er det en pligt for den, der søger vejledning, at følge den – selv hvis hans bryst ikke føler sig helt roligt derved."

Ḥadīthens lærdomme

1. At den opfordrer til ædel moral – fordi god karakter er blandt de største kendetegn ved al-Birr.
2. At sandhed og falskhed ikke forveksles af den troende. Han genkender sandheden gennem lyset i sit hjerte og frastødes af falskhed og afviser den.
3. At blandt tegnene på synd er uro og rastløshed i hjertet samt en modvilje mod, at andre kender til det.
4. As-Sindī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: Dette gælder de tvetydige anliggender, hvor folk ikke ved, hvilken side der er rigtig. For når noget i Sharīʿah er befalet, uden at der foreligger et klart bevis for det modsatte, så er det al-Birr; og når noget er forbudt, er det ithm (synd). I disse tilfælde er der ingen grund til at konsultere hjertet og søge dets ro.
5. At adressaterne i denne ḥadīth er dem med sund natur – ikke dem med omvendte hjerter, som ikke genkender det gode og ikke afviser det onde, undtagen det, som deres hjerter er blevet gennemsyret af gennem deres begær.
6. Al-Ṭībī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: al-Birr er blevet fortolket på flere måder i ḥadīthlitteraturen. Ét sted som det, sjælen og hjertet finder ro i; et andet sted som tro; et tredje som det, der bringer dig nærmere til Allāh; og her som god karakter. God karakter er blevet forklaret som: at udholde andres fortræd, undgå vrede, møde andre med et smil og tale venligt – og alle disse betydninger ligger tæt på hinanden.