عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ بُسْرٍ رَضِيَ اللَّهِ عَنْهُ قَالَ: أَتَى النَّبِيَّ رَجُلٌ، فَقَالَ: يَا رَسُولَ اللَّهِ! إِنَّ شَرَائِعَ الإِسْلَامِ قَدْ كَثُرَتْ عَلَيْنَا، فَبَابٌ نَتَمَسَّكُ بِهِ جَامِعٌ؟ قَالَ:
«لاَ يَزَالُ لِسَانُكَ رَطْبًا مِنْ ذِكْرِ اللَّهِ».
وفي رواية: مِنْ حَدِيثِ مُعَاذِ بْنِ جَبَلٍ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُ: آخِرُ مَا فَارَقْتُ عَلَيْهِ رَسُولَ اللَّهِ صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ أَنْ قُلْتُ: أَيُّ الأَعْمَالِ خَيْرٌ وَأَقْرَبُ إِلَى اللَّهِ؟ قَالَ: «أَنْ تَمُوتَ وَلِسَانُكَ رَطْبٌ مِنْ ذِكْرِ اللَّهِ عَزَّ وَجَلَّ».
المزيد
Overleveret af ‘Abdullāh Ibn Busr – må Allāh være tilfreds med ham. Han berettede: En mand kom til Profeten og sagde: “O Allāhs Sendebud, islām har mange love, og de er blevet for mange for os. Så findes der en omfattende ting, vi kan gribe fat i og holde fast ved.” Han sagde:
"Lad din tunge til stadighed være fugtig af dhikr (ihukommelsen) af Allāhs." I en anden beretning overleveret af Mu‘ādh Ibn Djabal – må Allāh være tilfreds med ham: "Det sidste, jeg gjorde, da jeg forlod Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – var, at jeg sagde: 'Hvilken handling er den bedste og nærmest Allāh?' Han sagde: 'At du dør, mens din tunge er fugtig af Allāhs – Den Mægtige og Den Ophøjede dhikr (ihukommelse)."
