Ḥadīth: “Misund ikke hinanden, byd ikke hinanden op, had ikke hinanden, vend jer ikke ryggen til hinanden, lad ikke nogle af jer sælge oven på andres salg. Vær i stedet Allāhs tjenere – som brødre

عَنْ أَبِي هُرَيْرَةَ رضي الله عنه قَالَ: قَالَ رَسُولُ اللهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ:
«لَا تَحَاسَدُوا، وَلَا تَنَاجَشُوا، وَلَا تَبَاغَضُوا، وَلَا تَدَابَرُوا، وَلَا يَبِعْ بَعْضُكُمْ عَلَى بَيْعِ بَعْضٍ، وَكُونُوا عِبَادَ اللهِ إِخْوَانًا الْمُسْلِمُ أَخُو الْمُسْلِمِ، لَا يَظْلِمُهُ وَلَا يَخْذُلُهُ، وَلَا يَحْقِرُهُ التَّقْوَى هَاهُنَا» وَيُشِيرُ إِلَى صَدْرِهِ ثَلَاثَ مَرَّاتٍ «بِحَسْبِ امْرِئٍ مِنَ الشَّرِّ أَنْ يَحْقِرَ أَخَاهُ الْمُسْلِمَ، كُلُّ الْمُسْلِمِ عَلَى الْمُسْلِمِ حَرَامٌ، دَمُهُ، وَمَالُهُ، وَعِرْضُهُ».
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم: 2564]

Overleveret af Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham –. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde:
“Misund ikke hinanden, byd ikke hinanden op, had ikke hinanden, vend jer ikke ryggen til hinanden, lad ikke nogle af jer sælge oven på andres salg. Vær i stedet Allāhs tjenere – som brødre. En muslim er en bror til en anden muslim: han gør ham ikke uret, svigter ham ikke og foragter ham ikke. Taqwā (gudsbevidsthed) er her” – og han pegede tre gange på sit bryst. “ Det er tilstrækkeligt af ondskab for en person at foragte sin muslimske broder. Alt hos en muslim er ukrænkeligt i forhold til en anden muslim: hans blod, hans ejendom og hans ære."
[صحيح] - [رواه مسلم] - [صحيح مسلم - 2564]

Forklaring

Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – pålagde muslimer at behandle hinanden godt og gjorde rede for nogle af de pligter og etiketter, de bør overholde over for deres trosfæller. Blandt disse er: Det første råd: Vær ikke misundelige, såsom at ønske tabet af hinandens velsignelser. Det andet råd: Byd ikke på hinanden: at man ikke byder prisen op på en vare uden reelt at ville købe den – blot for at gavne sælgeren eller skade køberen. Det tredje råd: Had ikke hinanden, dvs. at ønske skade, som er det modsatte af kærlighed. Undtagelsen er had for Allāhs – Den Ophøjede – skyld. Det er en pligt. Det fjerde råd: Vend ikke hinanden ryggen, at man ikke giver sin bror ryggen, afviser ham eller afbryder relationen til ham. Det femte råd: Ingen af jer må handle over en andens handel ved at sige til køberen: ‘Jeg har noget tilsvarende billigere’ eller ‘noget bedre til samme pris.’” Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – gav derefter et omfattende råd og sagde: “Vær som brødre ved at undgå de nævnte forbud og ved at udvise hengivenhed, venlighed, medfølelse, mildhed og samarbejde i gode gerninger – med rene hjerter og oprigtig rådgivning i enhver situation.” Blandt kravene til dette broderskab er: At man ikke begår uret mod sin muslimske bror eller begå overgreb imod ham. At man ikke svigter sin muslimske bror ved at lade ham lide uret, når man har mulighed for at støtte ham og fjerne uretfærdigheden. At man ikke foragter ham, nedvurderer ham eller ser på ham med ringeagt og foragt – for dette udspringer af hjertets arrogance. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – understregede derefter tre gange, at taqwā (gudsbevidsthed) er i hjertet. Den, hvis hjerte er fyldt med taqwā, vil have god karakter, frygt for Allāh og bevidsthed om Hans nærvær – og han vil ikke foragte en muslim. Det er i sig selv tilstrækkeligt ondt for en person at foragte sin muslimske bror, for dette udspringer af arrogance i hjertet og er blandt de mest nedrige egenskaber. Til sidst bekræftede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – at alt hos en muslim er ukrænkeligt for en anden muslim: hans blod – at angribe ham med mord eller mindre overgreb som sår, slag og lignende; hans ejendom – at tage fra ham uden ret; og hans ære – at bagtale ham eller hans familie.

Ḥadīthens lærdomme

1. Befalingen om alt, hvad broderskab i troen indebærer, og forbuddet mod ord og handlinger, der strider imod det.
2. At fundamentet for taqwā (gudsbevidsthed) er hjertets kendskab til Allāh, frygt for Ham og bevidsthed om Hans nærvær – hvilket resulterer i retskafne gerninger.
3. At åbenlys afvigelse vidner om svag taqwā i hjertet.
4. Forbud mod at skade en muslim på nogen måde – hverken med ord eller handling.
5. At det ikke er misundelse, når en muslim ønsker at have det samme som en anden uden at ønske, at den anden mister det. Dette kaldes ghibṭah (lovlig misundelse), og den er tilladt, da den ansporer til kappestrid i gode gerninger.
6. At mennesket af natur ikke bryder sig om, at andre overgår det i dyder: ønsker han, at den anden mister sin dyd, er det forkastelig misundelse; men ønsker han at kappes med ham, er det lovlig ghibṭah.
7. At det ikke regnes som at handle over sin brors handel, når man oplyser en køber om, at han er blevet groft bedraget – forudsat at hensigten er oprigtig rådgivning af køberen og ikke skade mod sælgeren. Handlinger bedømmes efter intentioner.
8. At det heller ikke regnes som at handle over sin brors handel, hvis handlen endnu ikke er blevet gensidigt accepteret, og prisen ikke er fastlagt.
9. At det forbudte had i denne ḥadīth ikke omfatter had for Allāhs skyld – dette er tværtimod obligatorisk og et af de stærkeste bånd i troen.