1. Startside
  2. Kategorier
  3. Dyder og manerer

Ḥadīth “Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.”

عَنْ عَبْدِ اللَّهِ بْنِ عُمَرَ رَضِيَ اللَّهُ عَنْهُمَا قَالَ: أَخَذَ رَسُولُ اللَّهِ صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ بِمَنْكِبِي، فَقَالَ:
«كُنْ فِي الدُّنْيَا كَأَنَّكَ غَرِيبٌ أَوْ عَابِرُ سَبِيلٍ»، وَكَانَ ابْنُ عُمَرَ، يَقُولُ: إِذَا أَمْسَيْتَ فَلاَ تَنْتَظِرِ الصَّبَاحَ، وَإِذَا أَصْبَحْتَ فَلاَ تَنْتَظِرِ المَسَاءَ، وَخُذْ مِنْ صِحَّتِكَ لِمَرَضِكَ، وَمِنْ حَيَاتِكَ لِمَوْتِكَ.

Overleveret af ‘Abdullāh Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med begge. Han berettede: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham –tog fat i min skulder og sagde:
“Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.” Ibn ‘Umar plejede at sige: “Når det bliver aften, vent ikke på morgenen, og når det bliver morgen, vent ikke på aftenen. Tag af dit helbred før din sygdom, og af dit liv før din død.”

صحيح رواه البخاري صحيح البخاري - 6416

Forklaring

Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – berettede, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tog fat i hans skulder – det sted, hvor overarmen møder skulderen– og sagde til ham: " Vær i denne verden som en fremmed – en, der er kommet til et land uden hjem til at huse ham, uden beboere til at underholde ham, blottet for familie, børn og tilknytninger, som ellers plejer at optage mennesket fra Skaberen. Vær endda mere end en fremmed – vær som en vejfarende, der blot passerer ad vejen på jagt efter sit hjemland. For en fremmed kan slå sig ned i et fremmed land og blive boende dér en tid, men en vejfarende er blot på gennemrejse: hans natur er at rejse let, ikke standse undervejs, og at være opsat på at nå sit hjemland. Ligesom en rejsende kun behøver det, der bringer ham til enden af sin rejse, har den troende i denne verden heller ikke brug for mere end det, der kan føre ham til hans endelige bestemmelsessted."
Ibn ‘Umar – må Allāh være tilfreds med ham – handlede efter dette råd og plejede at sige: ”Når du vågner om morgenen, vent ikke på aftenen. Og når du når aftenen, vent ikke på morgenen. Betragt dig selv som en af gravens folk. For livet er aldrig frit for skiftet mellem sundhed og sygdom.” Så skynd dig at udnytte dine dage i sundhed til lydighed, før sygdom rammer dig. Grib muligheden for at udføre gode gerninger, mens du er rask, før sygdom hindrer dig i det. Og grib dit liv i denne verden, og saml i det, hvad der vil gavne dig efter døden.

Ḥadīthens lærdomme

  1. At læreren lægger sin hånd på elevens skulder under undervisning – for at skabe tryghed og for at vække opmærksomhed.
  2. At man kan begynde med råd og vejledning, selvom den anden ikke selv har bedt om det.
  3. Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – gode undervisningsmetode, hvor han brugte klare og overbevisende billeder, som i hans ord: “Vær i denne verden, som om du var en fremmed eller en vejfarende.”
  4. At folk er forskellige i deres vej mod det Hinsidige; den vejfarende, der blot passerer igennem, står på et højere niveau i zuhd (nøjsomhed) end den fremmede.
  5. En tydeliggørelse af det korte livshåb og forberedelsen til døden.
  6. At ḥadīthen ikke betyder, at man skal opgive sit levebrød eller forbyde sig selv verdens tilladte glæder – men den opmuntrer til zuhd (nøjsomhed), dvs. at nøjes og mindske sin tilknytning til dem.
  7. At man bør skynde sig at udføre gode gerninger, før man mister evnen til det, og før sygdom eller død afskærer en fra dem.
  8. At ‘Abdullāh Ibn ‘Umars – må Allāh være tilfreds med begge – havde den dyd, at han tog dette råd fra Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – dybt til sig.
  9. At de troendes egentlige hjemland er al-Djannah (Paradis). Derfor er de fremmede i denne verden, på rejse mod det Hinsidige. De bør ikke knytte deres hjerte til noget i dette fremmede opholdssted, men til deres sande hjemland, hvortil de vender tilbage. Deres ophold i denne verden er kun for at opfylde nødvendige behov og forberede rejsen hjem.

Vis oversættelser

59 Sprog
EN English الإنجليزية
UR اردو الأوردية
ES Español الإسبانية
ID Indonesia الإندونيسية
BN বাংলা البنغالية
FR Français الفرنسية
TR Türkçe التركية
RU Русский الروسية
BS Bosanski البوسنية
SI සිංහල السنهالية
HI हिन्दी الهندية
ZH 中文 الصينية
FA فارسی الفارسية
VI Tiếng Việt الفيتنامية
TL Tagalog تجالوج
KU Kurdî الكردية
HA Hausa الهوسا
PT Português البرتغالية
ML മലയാളം المليالم
TE తెలుగు التلغو
SW Kiswahili السواحيلية
TA தமிழ் التاميلية
TH ไทย التايلندية
DE Deutsch الألمانية
JA 日本語 اليابانية
PS پښتو بشتو
AS অসমীয়া الأسامية
SQ Shqip الألبانية
SV Svenska السويدية
AM አማርኛ الأمهرية
NL Nederlands الهولندية
GU ગુજરાતી الغوجاراتية
KY Кыргызча القيرقيزية
NE नेपाली النيبالية
LT Lietuvių الليتوانية
PRS دری الدرية
SR Српски الصربية
TG тоҷикӣ الطاجيكية
RW Kinyarwanda الكينياروندا
RO Română الرومانية
HU Magyar المجرية
CS Čeština التشيكية
MOS Moore الموري
MG Malagasy المالاجاشية
OM Oromoo الأورومو
KN ಕನ್ನಡ الكانادا
WO Wolof الولوف
AZ Azərbaycan الأذربيجانية
UZ O‘zbek الأوزبكية
UK Українська الأوكرانية
KA ქართული الجورجية
MK Македонски المقدونية
KM ភាសាខ្មែរ الخميرية
BM Bambara البامبارية
PA ਪੰਜਾਬੀ البنجابية
MR मराठी الماراثية
RN Kirundi الكيروندي
KMR Kurmancî الكرمنجية
MS Bahasa Melayu الملايو