Sandelig, Allāhs ret over Hans tjenere er, at de tilbeder Ham og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og tjenernes ret over Allāh er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget ved Hans side Den, der dør uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis. Og den, der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil træde ind i Helvede Sandelig, du vil komme til et folk, der er af Skriftens folk. Når du ankommer til dem, så kald dem til at bevidne, at der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud Det mest lykkelige menneske med min forbøn på Dommedag er den, der siger: Lā ilāha illā Allāh (der ikke er nogen anden gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh), oprigtigt, fra sit hjerte eller sit indre.’” Jeg er Den Uafhængige af alle partnere i forhold til shirk. Den, der udfører en handling, hvori han sætter en anden ved Min side, forlader Jeg ham og hans shirk (afgudsdyrkelse ) ”Overdriv ikke i min ros, som de kristne overdrev i deres ros af Marias søn, (‘Īsā). Jeg er blot Hans tjener, så sig: 'Allāhs tjener og Hans Sendebud.” ”Formidl fra mig, selv hvis det blot er én Āyah (vers), og beret fra Banī Isrā’īl (Israels børn) – og der er ingen synd deri – og den, der bevidst lyver over mig, lad ham tage sit sæde i Ilden.” ”Mon ikke der vil komme en mand, som der når en ḥadīth fra mig, mens han ligger tilbagelænet på sin divan, og siger: ‘Mellem os og jer er Allāhs Bog O Allāh, gør ikke min grav til en wathan (afgud) ”Gør ikke jeres hjem til grave, og gør ikke min grav til en festdag. Men send velsignelser over mig, for jeres velsignelser når mig, uanset hvor I end befinder jer.” Sandelig, Jeg fralægger mig over for Allāh, at Jeg skulle have en khalīl (nær fortrolig ven) blandt jer, for Allāh, Den Ophøjede, har allerede taget Mig som khalīl, ligesom Han tog Ibrāhīm som khalīl Ved I, hvad jeres Herre har sagt?" De sagde: Allāh og Hans Sendebud ved bedst. Han sagde: " Blandt Mine tjenere er der dem, der står op med troen på Mig, og andre som er vantro ”Den, som sværger ved andet end Allah, har enten begået vantro eller afgudsdyrkelse.” Satan kommer til en af jer og siger: 'Hvem skabte dette? Hvem skabte dette?' indtil han siger: 'Hvem skabte din Herre?' Når han når dertil, så lad ham søge tilflugt hos Allāh og stoppe Når du ser dem ”Den af jer, der ser en forkert handling, skal ændre den med sin hånd. Hvis han ikke formår det, så med sin tunge. Og hvis han heller ikke formår det, så med sit hjerte – og dét er den svageste form for Īmān [tro].” ”Fortabte er de, der går til yderligheder ”Allāh [fik] nedskrev[-et] maqādir (skæbner) for skabningerne halvtreds tusind år Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – som er den sandfærdige og troværdige, fortalte os: "Sandelig, skabelsen af en af jer bringes sammen i hans mors livmoder i fyrre dage og fyrre nætter ”Paradiset er nærmere en af jer end snørebåndet på hans sko, og, og Helvede er på samme måde.” Helvedet er omkranset af ash-shahawāt (begær og fristelser), og Paradiset er omkranset af al-makārih (det, man ikke kan lide) Da Allāh skabte Paradis og Helvede, sendte Han Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham – Jeres ild er én del ud af halvfjerds dele af Helvedes ild Sig: 'Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh.' Jeg vil vidne om det for dig på Opstandelsens Dag Min ḥawḍ (dam) er en måneds rejse lang. Dets vand er hvidere end mælk, dets duft bedre end misk (moskus) ”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder Den, der handler retfærdigt i islām [ved at udføre gode gerninger], vil ikke blive holdt ansvarlig for det, han gjorde i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed). Men den, der synder i islām [efter at have omfavnet islām], vil blive holdt ansvarlig for både sine tidligere og senere [ugerninger i Jāhiliyyah såvel som islām].” Du har omfavnet islām på grundlag af det gode, der gik forud.” Sandelig, Allāh gør ikke en troende uret i nogen god gerning – han gives den[-s belønning] i denne verden, og han belønnes for den i det hinsides ”As-Siwāk (tandrensende kvist) er en renselse for munden og en kilde til Rabbs (Allāhs) Velbehag.” ”De fem Ṣalawāt (bønner), og fra fredag til fredag, og fra ramadan til ramadan, udsletter de [synder], som ligger imellem dem – så længe de store synder undgås.” ”Må Allāh vise barmhjertighed over den mand, som er imødekommende, når han sælger, når han køber, og når han opkræver gæld.” ”Der var en mand, der plejede at give folk dayn (lån). Han sagde altid til sin unge tjener: ‘Når du kommer til en, der er muʿsir (ude af stand til at betale), så bær over med ham – måske vil Allāh bære over med os Den, der udfører hajj for Allahs skyld og hverken har seksuel omgang eller taler obskønt, og som ikke handler syndigt, vil vende tilbage [renset for synder] som på den dag, hans mor fødte ham ”Hold jer fra de syv ødelæggende synder ”Al-Wāsil [den, der opretholder slægtsbånd] er ikke blot den, der blot gengælder velvilje [som hans slægtninge har gjort mod ham], men Al-Wāsil er den, der opretholder båndene, selv når raḥim (familieforbindelsen) er blevet afbrudt ”Den, der garanterer for mig (at han vil beskytte) det, der er mellem hans kæber (tungen), og det, der er mellem hans ben (kønsorganet) – for ham garanterer jeg Paradiset.” Når en person elsker sin bror, bør han lade ham vide, at han elsker ham En muslims rettighed over for en anden muslim er fem: at besvare as-salām (fredshilsenen), at besøge den syge, at følge begravelsen, at svare på en indbydelse, og at sige yarḥamuk-Allāh til den, der nyser Sandelig, Allāh elsker, at Hans rukhaṣ (lempelser) efterkommes, ligesom Han elsker, at Hans ʿazāʾim (obligatoriske pligter) efterkommes ”Når en tjener [den troende] bliver syg eller drager ud på rejse, bliver der skrevet for ham det samme [af belønning], som han plejede at udføre [af gode gerninger], mens han var hjemme og ved godt helbred.” Lær ikke [søg ikke] viden for at prale med den over for de lærde, ej heller for at strides med de uforstandige ville recitere ti Āyāt (vers) fra Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – men de ville ikke gå videre til de næste ti, før de havde lært, den viden og handling der var i disse [Āyāt (vers)] Det vil blive sagt til den, der reciterer Koranen: 'Recitér og stig op, og recitér, som du plejede at recitere i denne verden, for din destination er ved den sidste Āyah (vers), du reciterer.' Ville nogen af jer elske, at når han vender tilbage til sin familie, at finde tre store, fede hun-kameler? O Abā al-Mundhir, ved du hvilken Āyah (vers) fra Allāhs Bog du har hos dig, som er den mægtigste?" Jeg sagde: " Allāh, der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham, Den Evigt Levende, Den Selvopretholdende." [Sūrah Al-Baqarah:2:255] Han sagde: "Han slog mig på brystet og sagde: 'Ved Allah, viden vil gavne dig, Abu al-Mundhir.' ”Sandelig, īmān (tro) slides i hjertet på en af jer, ligesom et klæde slides op. Så bed Allāh om at forny īmān (tro) i jeres hjerter Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – hver nat lagde sig i sin seng, samlede han sine hænder, pustede let i dem og reciterede i dem: Qul Huwa Allāhu Aḥad (”Sig: Han er Allāh, Den Ene«), Qul a‘ūdhu birabbi l-falaq (Sig: Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre) og Qul a‘ūdhu birabbi n-nās (Sig: Jeg søger tilflugt hos menneskehedens Herre) ”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden ”Den mest fortræffelige dhikr (ihukommelse af Allāh) er Lā ilāha illallāh [Der er ingen gud, der er værdig til tilbedelse, undtagen Allāh], og den mest fortræffelige duʿāʾ (påkaldelse) er al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh).” ”Den, der møder Allāh uden at tilskrive Ham nogen som helst partnere, vil træde ind i Paradis. Og den, der møder Ham, idet han har tilskrevet Ham partnere, vil træde ind i Ilden.” ”Sandelig, Allāh vil udvælge en mand fra min ummah foran hele skabelsen på Yawm al-Qiyāmah (opstandelsens dag) ” O Allāhs Sendebud, jeg har ikke undladt nogen ḥājjah (større synd) eller dājjah (mindre synd), uden at jeg har begået det." Han sagde: ”Bevidner du ikke, at أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللهُ وَأَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ (an lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh) "Der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Hans Sendebud? for han sagde aldrig: ’O min Herre, tilgiv mig mine fejl på afregningsdagen.’” Vi finder i os selv noget, som hver af os anser for så alvorligt, at han ikke engang vover at udtale det." Han sagde: "Og har I sandhed fundet det?" De svarede: "Ja." Han sagde: " Det er det klare bevis på tro Al lovprisning tilkommer Allāh, som har vendt hans list tilbage til hvisken ” Handlinger er seks, og menneskene er fire. To, der medfører (et givet udfald), én for én, én god gerning [belønnes] med ti af dens lige, og én god gerning [belønnes] med syv hundrede ”Eksemplet på en munāfiq (hykler) er som et forvirret får mellem to fåreflokke: det søger mod denne en gang og mod den anden en gang.” Sandelig, blandt timens tegn (dommedagen) er, at viden fjernes, uvidenhed bliver udbredt, utugt bliver udbredt, vin (alkohol) drikkes meget, mænd bliver få, og kvinder bliver mange, indtil der for halvtreds kvinder kun vil være én forsørger..” Timen (Dommedag) vil ikke indtræffe, førend I bekæmper jøderne – indtil stenen, bag hvilken en jøde står, siger: ‘O muslim, der er en jøde bag mig – så dræb ham.’” Timen [Dommedagen] vil ikke indtræffe, før solen står op fra sin vestlige retning. Når den står op [fra vest], og folk ser det, vil de alle tro på Allāh Jeg vil opholde mig ved al-ḥawḍ (dammen), indtil jeg ser, hvem af jer der kommer til mig. Nogle mennesker vil blive taget væk fra mig, og jeg vil sige: ’O Herre, de er fra mig og min ummah Ved Ham, i hvis hånd Muḥammads sjæl er, bægrene er flere end stjernerne og planeterne på himlen Alt er efter qadar (forudbestemmelse) – selv svaghed og handlekraft, eller handlekraft og svaghed Når Allāh bestemmer, at en tjener skal dø i et land, gør Han det nødvendigt for ham at rejse dertil Og jeg er Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – nævnte noget og sagde: "Det er på det tidspunkt, at viden vil forsvinde Tro hverken på Bogens folk og fornægt dem heller ikke, men sig: ”Vi tror på Allāh og på det, der er åbenbaret for os Allāh har fremsat et eksempel: en lige vej Der blev åbenbaret til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – da han var fyrre år Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vidste ikke, hvornår en sura var separeret, før Bismillāhir‑Raḥmānir‑Raḥīm – I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige – blev åbenbaret for ham Den, der reciterer Koranen åbent, er som den, der giver Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) åbent, og den, der reciterer Koranen i hemmelighed, er som den, der giver Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) i hemmelighed Er Han, som gjorde ham i stand til at gå på sine to fødder i denne verden, ikke magtfuld nok til at få ham til at gå på sit ansigt på Opstandelsens Dag? ”Hvad mener du, hvis jeg udfører de foreskrevne ṣalawāt (bønner), faster Ramadan, tillader ḥalāl (det tilladte), forbyder ḥarām (det forbudte)