1. ”Den af jer, der ser en forkert handling, skal ændre den med sin hånd. Hvis han ikke formår det, så med sin tunge. Og hvis han heller ikke formår det, så med sit hjerte – og dét er den svageste form for Īmān [tro].” - 4 ملاحظة 2. Den, der handler retfærdigt i islām [ved at udføre gode gerninger], vil ikke blive holdt ansvarlig for det, han gjorde i Jāhiliyyah (præ-islamisk periode af uvidenhed). Men den, der synder i islām [efter at have omfavnet islām], vil blive holdt ansvarlig for både sine tidligere og senere [ugerninger i Jāhiliyyah såvel som islām].” 3. ”Hvad mener du, hvis jeg udfører de foreskrevne ṣalawāt (bønner), faster Ramadan, tillader ḥalāl (det tilladte), forbyder ḥarām (det forbudte) 4. ”Aṭ-Ṭuhūr (renhed) er halvdelen af īmān (tro). Al-Ḥamdu lillāh (al lovprisning tilkommer Allāh) fylder vægtskålen. Og Subḥān Allāh (Hævet er Allāh over al ufuldkommenhed) og Al-Ḥamdu lillāh fylder begge– eller fylder – det der er mellem himlene og jorden - 2 ملاحظة 5. ”Mon ikke der vil komme en mand, som der når en ḥadīth fra mig, mens han ligger tilbagelænet på sin divan, og siger: ‘Mellem os og jer er Allāhs Bog - 6 ملاحظة 6. Sandelig, Allāhs ret over Hans tjenere er, at de tilbeder Ham og ikke sætter noget som helst ved Hans side. Og tjenernes ret over Allāh er, at Han ikke straffer den, der ikke sætter noget ved Hans side 7. Den, der dør uden at sætte noget som helst ved Allāhs side, vil træde ind i Paradis. Og den, der dør, mens han sætter noget ved Allāhs side, vil træde ind i Helvede 8. ”Sandelig, Allāh vil udvælge en mand fra min ummah foran hele skabelsen på Yawm al-Qiyāmah (opstandelsens dag) 9. Da Allāh skabte Paradis og Helvede, sendte Han Jibrīl (Gabriel) – fred være med ham – 10. ”Allāh [fik] nedskrev[-et] maqādir (skæbner) for skabningerne halvtreds tusind år 11. ” O Allāhs Sendebud, jeg har ikke undladt nogen ḥājjah (større synd) eller dājjah (mindre synd), uden at jeg har begået det." Han sagde: ”Bevidner du ikke, at أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللهُ وَأَشْهَدُ أَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ (an lā ilāha illā Allāh wa anna Muḥammadan rasūl Allāh) "Der ikke er nogen gud [værdig tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Hans Sendebud? 12. for han sagde aldrig: ’O min Herre, tilgiv mig mine fejl på afregningsdagen.’” 13. Ved I, hvad jeres Herre har sagt?" De sagde: Allāh og Hans Sendebud ved bedst. Han sagde: " Blandt Mine tjenere er der dem, der står op med troen på Mig, og andre som er vantro 14. Vi finder i os selv noget, som hver af os anser for så alvorligt, at han ikke engang vover at udtale det." Han sagde: "Og har I sandhed fundet det?" De svarede: "Ja." Han sagde: " Det er det klare bevis på tro 15. Al lovprisning tilkommer Allāh, som har vendt hans list tilbage til hvisken 16. Satan kommer til en af jer og siger: 'Hvem skabte dette? Hvem skabte dette?' indtil han siger: 'Hvem skabte din Herre?' Når han når dertil, så lad ham søge tilflugt hos Allāh og stoppe - 2 ملاحظة 17. ” Handlinger er seks, og menneskene er fire. To, der medfører (et givet udfald), én for én, én god gerning [belønnes] med ti af dens lige, og én god gerning [belønnes] med syv hundrede 18. Sandelig, Allāh gør ikke en troende uret i nogen god gerning – han gives den[-s belønning] i denne verden, og han belønnes for den i det hinsides 19. Du har omfavnet islām på grundlag af det gode, der gik forud.” 20. Sandelig, Allāh elsker, at Hans rukhaṣ (lempelser) efterkommes, ligesom Han elsker, at Hans ʿazāʾim (obligatoriske pligter) efterkommes 21. ”Eksemplet på en munāfiq (hykler) er som et forvirret får mellem to fåreflokke: det søger mod denne en gang og mod den anden en gang.” 22. ”Sandelig, īmān (tro) slides i hjertet på en af jer, ligesom et klæde slides op. Så bed Allāh om at forny īmān (tro) i jeres hjerter 23. Sandelig, blandt timens tegn (dommedagen) er, at viden fjernes, uvidenhed bliver udbredt, utugt bliver udbredt, vin (alkohol) drikkes meget, mænd bliver få, og kvinder bliver mange, indtil der for halvtreds kvinder kun vil være én forsørger..” 24. Timen (Dommedag) vil ikke indtræffe, førend I bekæmper jøderne – indtil stenen, bag hvilken en jøde står, siger: ‘O muslim, der er en jøde bag mig – så dræb ham.’” 25. Timen [Dommedagen] vil ikke indtræffe, før solen står op fra sin vestlige retning. Når den står op [fra vest], og folk ser det, vil de alle tro på Allāh 26. Min ḥawḍ (dam) er en måneds rejse lang. Dets vand er hvidere end mælk, dets duft bedre end misk (moskus) - 2 ملاحظة 27. Jeg vil opholde mig ved al-ḥawḍ (dammen), indtil jeg ser, hvem af jer der kommer til mig. Nogle mennesker vil blive taget væk fra mig, og jeg vil sige: ’O Herre, de er fra mig og min ummah 28. Ved Ham, i hvis hånd Muḥammads sjæl er, bægrene er flere end stjernerne og planeterne på himlen 29. ”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder - 2 ملاحظة 30. Jeres ild er én del ud af halvfjerds dele af Helvedes ild 31. Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – som er den sandfærdige og troværdige, fortalte os: "Sandelig, skabelsen af en af jer bringes sammen i hans mors livmoder i fyrre dage og fyrre nætter - 4 ملاحظة 32. Alt er efter qadar (forudbestemmelse) – selv svaghed og handlekraft, eller handlekraft og svaghed 33. Når Allāh bestemmer, at en tjener skal dø i et land, gør Han det nødvendigt for ham at rejse dertil 34. Og jeg er Ḍimām Ibn Tha‘labah, bror til Banū Sa‘d Ibn Bakr 35. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – nævnte noget og sagde: "Det er på det tidspunkt, at viden vil forsvinde 36. Tro hverken på Bogens folk og fornægt dem heller ikke, men sig: ”Vi tror på Allāh og på det, der er åbenbaret for os 37. Lær ikke [søg ikke] viden for at prale med den over for de lærde, ej heller for at strides med de uforstandige - 2 ملاحظة 38. Allāh har fremsat et eksempel: en lige vej 39. Der blev åbenbaret til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – da han var fyrre år - 4 ملاحظة 40. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vidste ikke, hvornår en sura var separeret, før Bismillāhir‑Raḥmānir‑Raḥīm – I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige – blev åbenbaret for ham 41. Ville nogen af jer elske, at når han vender tilbage til sin familie, at finde tre store, fede hun-kameler? 42. Det vil blive sagt til den, der reciterer Koranen: 'Recitér og stig op, og recitér, som du plejede at recitere i denne verden, for din destination er ved den sidste Āyah (vers), du reciterer.' - 4 ملاحظة 43. Den, der reciterer Koranen åbent, er som den, der giver Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) åbent, og den, der reciterer Koranen i hemmelighed, er som den, der giver Ṣadaqah (frivillig velgørenhed) i hemmelighed - 2 ملاحظة 44. ville recitere ti Āyāt (vers) fra Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – men de ville ikke gå videre til de næste ti, før de havde lært, den viden og handling der var i disse [Āyāt (vers)] 45. O Abā al-Mundhir, ved du hvilken Āyah (vers) fra Allāhs Bog du har hos dig, som er den mægtigste?" Jeg sagde: " Allāh, der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham, Den Evigt Levende, Den Selvopretholdende." [Sūrah Al-Baqarah:2:255] Han sagde: "Han slog mig på brystet og sagde: 'Ved Allah, viden vil gavne dig, Abu al-Mundhir.' - 10 ملاحظة 46. Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – hver nat lagde sig i sin seng, samlede han sine hænder, pustede let i dem og reciterede i dem: Qul Huwa Allāhu Aḥad (”Sig: Han er Allāh, Den Ene«), Qul a‘ūdhu birabbi l-falaq (Sig: Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre) og Qul a‘ūdhu birabbi n-nās (Sig: Jeg søger tilflugt hos menneskehedens Herre) 47. Når du ser dem 48. Er Han, som gjorde ham i stand til at gå på sine to fødder i denne verden, ikke magtfuld nok til at få ham til at gå på sit ansigt på Opstandelsens Dag? 49. Sig: 'Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh.' Jeg vil vidne om det for dig på Opstandelsens Dag