Timen [Dommedagen] vil ikke indtræffe, før solen står op fra sin vestlige retning. Når den står op [fra vest], og folk ser det, vil de alle tro på Allāh ”Døden vil [på opstandelsesdagen] blive frembragt i skikkelse af en hvidsort vædder Tro hverken på Bogens folk og fornægt dem heller ikke, men sig: ”Vi tror på Allāh og på det, der er åbenbaret for os Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – vidste ikke, hvornår en sura var separeret, før Bismillāhir‑Raḥmānir‑Raḥīm – I Allāhs navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige – blev åbenbaret for ham Det vil blive sagt til den, der reciterer Koranen: 'Recitér og stig op, og recitér, som du plejede at recitere i denne verden, for din destination er ved den sidste Āyah (vers), du reciterer.' ville recitere ti Āyāt (vers) fra Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – men de ville ikke gå videre til de næste ti, før de havde lært, den viden og handling der var i disse [Āyāt (vers)] O Abā al-Mundhir, ved du hvilken Āyah (vers) fra Allāhs Bog du har hos dig, som er den mægtigste?" Jeg sagde: " Allāh, der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham, Den Evigt Levende, Den Selvopretholdende." [Sūrah Al-Baqarah:2:255] Han sagde: "Han slog mig på brystet og sagde: 'Ved Allah, viden vil gavne dig, Abu al-Mundhir.' Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – hver nat lagde sig i sin seng, samlede han sine hænder, pustede let i dem og reciterede i dem: Qul Huwa Allāhu Aḥad (”Sig: Han er Allāh, Den Ene«), Qul a‘ūdhu birabbi l-falaq (Sig: Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre) og Qul a‘ūdhu birabbi n-nās (Sig: Jeg søger tilflugt hos menneskehedens Herre) Når du ser dem